[8r]
¶ Then anden begyndelse med samme noder.
GVd fader oc Søn oc then Helliaand/
hannwm bør oss prÿse oc ære/
han giør miskund ÿ alle land/
som wÿ maa daglige høre/
Han haffuer bewÿst stor kierlighed/
mod menniskens køn saa mangeleed/
som wÿ wille faa att høre.
J dieffuelsens wold ieg fangen laa/
Gen. iij.
ieg wor fordømt til døde:
mÿn synd meg qwalde bode natt oc dag/
ieg hadde stor angist oc møde/
Oc alle tÿd sanck ieg diybere nid/
ther wor ey raad ey salighed/
ieg wor ÿ synden vndfangen.
Mÿne gode gierning the hiolpe meg ey/
the kunde ey døden offuerwinde/
then
Lu† Lu] herefter lakune
orig. orig. |8v stercke dieffuel han sagde ney/
han wilde icke lade seg binde/
Aff meg eller nogit creatur/
ieg wor ÿ hans wald aff mÿn natur/
fordømdt til ewige pÿne.
Ther wor oc ingen ÿ werden till/
ther meg forløse kunde/
ieg weed ret aldrig hwort ieg wil/
ieg maa till heluedis grunde/
for† for] rettet orig. Guds wrede
ther offuer meg er/
oc syndzens byrde ther ieg nw bær/
fortapt tha maa ieg bliffue.
Tha ynckede Gud ÿ ewighed/
mÿn ælende offuer maade/
han tenchte paa sÿn barmhiertighed/
han wilde meg hielpe lade:
Sitt faderlig hierte wende han til meg/
han kostit ther paa forwden swig:
thet kiærist ther han hadde.
Han talde til sÿn kiære søn
tw skalt thet giøre for mÿn bøn/
far hæden oc frelss the arme/
Oc løøss thennom wdaff syndzens nød/
oc slaa ihiel† ihiel] thiel
rettet orig.. then horde død/
oc lad thennom med teg leffue.
Guds søn sÿn fader lydactig war/
han kom til meg paa iorden/
aff een Jomffru bode reen oc klar/
han wilde mÿn broder
|9r worde/
Saa lønlig førde han sÿn stads/
leed alskens nød oc møgen plads/
for han wilde dieffuelen fange.
ieg wil meg offuer teg forbarme/
ieg tolde then bittre død for teg/
ther med tw himmerig skalt ærffue/
Nw er ieg thÿn oc tw æst mÿn/
oc hwor ieg er ther skal tw wære/
then fiend skall oss ey atskillie.
Hwem haffuer hørd større kierlighed/
Roman. v.
en død for vwenner att lÿde?
thet haffuer ieg eene giord fore teg/
att tw skulle med meg bliffue/
thÿ kommer til meg bode qwinne oc mand/
oss skall rett ingen atskillie.
ieg bær thet korss med møde/
ieg lÿder for teg then horde død/
tag tro oc lad teg døbe/
Mit lÿff offuerwinder then død med macht/
thÿ æstu salig worden.
Til himmels igien till fáder mÿn/
ther wil ieg wære Mester thÿn/
then Helliaand teg att
|9v sende/
Som teg ÿ angiste trøste skal/
oc teg vnderwÿse oc lære wel/
ÿ sandheds wæy att wandre.
thet skaltw giøre oc lære/
ther med mit rÿge opfylt wort/
Forware teg wel for menniskens sætt/
som oss forwender then Christelig rætt/
thet giffuer ieg teg til kende.
Tw skalt predicke then Christelig tro/
Elsker hwer ander bode silde oc froo/
thet skal mit budord wære/
thÿ han er falsk oc skadelig/
Guds ord thet bliffuer ewindelig.