Christian 3.s danske Bibel

[415]

V.

|416 DEr begyntis it stort skrig iblant Folcket oc iblant deris Quinder mod deris brødre Jøderne. Oc der vaare nogle / som sagde / Vore sønner oc døtter ere mange / Lader oss tage Korn / oc æde at wi mue leffue. Men somme sagde / Lader oss vdsette vore agre / vingaarde oc Huss / oc tage korn i denne dyre tid. Oc somme sagde / Lader oss lene pendinge aff Kongens Skat paa vore agre oc Vingaarde / Thi vore Brødris liff er som vort liff / oc deris børn som vore børn / Ellers skulde wi kaste vore sønner oc døtter vnder tieniste / Oc der ere allerede nogle aff vore døtter vnderkaste / oc der er ingen formue i vore hender / oc vore agre oc Vingaarde komme vnder andre.

Der ieg hørde saadane deris ord oc skrig / da bleff ieg meget vred. Oc mit hierte bleff til raadz met mig / at ieg skende paa Raadzherrene oc paa de Øuerste / oc sagde til dem / Vil den ene tage aager aff den anden? Oc ieg førde en stor Menighed mod dem / oc sagde til dem / Wi haffue købt vore brødre Jøderne / som vaare solde til Hedningerne / effter vor formue / Oc i ville oc selie eders brødre som wi haffue købt til oss? Da tagde de / oc funde inted som de kunde suare.

Da sagde ieg / Det er icke gaat / som i gøre / Skulde i icke vandre i Gudz frøct for Hedningenis vore Fienders forsmædilse skyld? Jeg oc mine brødre / oc mine drenge / haffue oc lont dem pendinge oc korn / men Aageren lode wi bliffue til bage. Saa giffuer dem igen i dag deris Agre / Vingaarde / Oliegaarde / oc Huss / Oc den hundrede part paa pendinge / paa korn / paa most oc paa olie / som i haffue aagret aff dem. Da sagde de / Wi ville giffue det igen / oc inted kræffue aff dem / oc wi wille gøre lige som du haffuer sagt. Oc ieg kallede Presterne / oc tog en Eed aff dem / at de skulde saa gøre. Jeg vdryste oc saa min barm / oc sagde / Saa vdryste Gud huer mand fra sit Huss / oc fra sit Arbeide / som icke holder disse ord vid mact / at hand bliffuer vdrystet oc tom. Oc alle Menigheden sagde / Amen / Oc de loffuede HERREN . Oc Folcket giorde lige saa.

Oc fra den tid / at mig bleff befallet at vere en Landzfoget i Juda land / som vaar fra det tiuende aar indtil i det tolffte oc tiuende Artaxerxes kongis aar / det er tolff aar / da nærede ieg mig oc mine brødre icke aff Landzfogedens kaast / Thi de Landzfogeder / som haffde verit faar mig / de haffde besuaret Folcket / oc taget brød oc Vin fra dem / oc der til met fyretiue sekel sølff / Oc ladet deris Suenne faret met vold offuer Folcket / Men ieg giorde icke saa / for Gudz frøctis skyld.

Oc ieg arbeyede paa murens arbeyde / oc købte ingen Agre / oc alle mine Tienere maatte komme did til hobe til arbeydet. Der til met vaare oc aff Jøderne oc aff de øffuerste hundrede oc halfftrediesinds tiue ved mit Bord / som vaare komme til mig fra Hedningene / som ere her omkring oss. Oc mand til tilredde mig huer dag en oxe oc sex vdualde Faar oc Fule / oc io atskillig Vin offuerflødige nock inden huer tiende dag / dog kræffuede ieg icke Landzfogedis kaast / Thi at tiensten vaar suar paa Folcket. Min Gud betenck mig alt det til det bæste / som ieg haffuer giort dette Folck.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.