XIIII.

MEnnisket fød aff Quinde / leffuer en ^*stacketstacket tid / oc er fult aff wro. Det gaar op som it Blomster oc falder aff / Det flyer som en Skugge / oc bliffuer icke. Och du lader dine Øyen op offuer saadan en / at du drager mig faar dig til Dom. Huo vil finde en Ren hoss dem / der som ingen er ren? Hand haffuer sin bestemte tid / hans maanedis tal staar hoss dig / Du haffuer sat it Maal / det skal hand icke offuergaa. ^*gackgack fra hannem / at hand maa haffue ro / ind til hans tid kommer / effter huilken hand ^*biebier som en Dagløner.

Jt Træ haabis / naar det er end affhugget / at det skal foruandle sig igen / oc Quistene der paa lade icke aff. ^*alligeuel-atalligeuel at Roden bliffuer gammil i iorden / oc at Stubben dør hen til støff. Saa grønis det dog igen aff vandens luct / oc voxer op lige som det vaare plantet. Huor er it Menniske / naar det er døt oc omkommet oc borte? Lige som it vand vdløber aff Søen / oc som en strøm sigis bort oc tørris. Saa er it Menniske naar det legger sig / oc skal icke op staa / oc skal icke opuogne / saa lenge som Himmelen bliffuer / oc icke heller opueckis aff sin søffn.

Ah / haffde du skiult mig i Helffuede / oc skiult ind til at din vrede lagde sig / oc sette mig it maal / at du vilde tencke paa mig. Ment du at it døt Menniske skal leffue igen? Jeg ^*biebier daglige / den stund ieg strider / til min ^*omuendeomuendelse kommer. At du vilde kalde at mig / oc ieg maatte suare dig / oc du vilde icke bortkaste dine henders gerning. Thi du haffuer allerede tald mine Gange / men vilde du icke giffue act paa mine synder. Du haffuer ^*beseglebeseglet min offuertrædelse |439 i it ^*knippeKnippe / oc befattet mine misgerninger tilsammen. Falder dog it Bierg ned oc forgaar / oc en stenklippe skal flyttis aff sin sted. Vandet ^*totoer stenene bort / oc draabene driffue iorden hen / Men Menniskens haab er ^*forgeffuisforgeffuis. Thi du støder hannem aldelis om / at hand far hen / oc ^*foruendeforuender hans væsen / oc lader hannem fare. Ere hans Børn i ære / det ved hand icke / Eller om de ere ringe / det bliffuer hand icke var. Saa lenge som hand bær kødet paa sig / skal hand lide pine / Ocsaa lenge hans Siel er end nu hoss hannem / da skal hand bære sorg.