XVI.

JOb suarede / oc sagde / Jeg haffuer tit hørt saadant / J ere allesammen slemmeJob. Trøstere / Skulle de løse ord icke faa ende? Eller huad gør dig saa dristig saa at tale? Jeg kunde oc vel tale som i / Vilde Gud at eders Siele vaare i min Sielis sted / Jeg vilde oc sette mig mod eder met ord / oc skudde mit hoffuit saa offuer eder. Jeg vilde styrcke eder met munden / oc trøste met mine lebe. Men om ieg end taler / Da spar dog icke min pine mig / Lader ieg det staa tilbage / Da gaar hun icke fra mig.

Men nu gør hand mig træt / oc forstyrrer alt det ieg er. Oc hand haffuer giort mig ryncker / oc vidnet mod mig / Oc min Modstandere ophøyer sig mod mig / oc suarer mod mig. Hans vrede sønder riffuer / oc den er mig ^*gramgram / bider Tender tilsammen offuer mig / min Modstandere vincker met sine øyen paa mig. De oplode deris munde mod mig / oc sloge mig haanlige paa mit kindben / oc læskede deris vrede paa mig. Gud gaff mig vnder den wretferdige / oc loed |440 mig komme i de Wgudeligis hender. Jeg vaar rig / Men hand haffuer giort mig til inted / Hand tog mig ved halsen / oc reff mig sønder / oc opreyste mig til it Maal. Oc ^*bespendebespende mig met sine Skøtter / Hand haffuer sønder reffuit mine Nyre / oc hand sparde icke / Hand haffuer vdgydet min Galle paa Jorden. Hand giorde mig det ene saar paa det andet / Hand haffuer løbet mod mig som en Kempe.

Oc ieg syde en sæck om kring min hud / oc lagde mit Horn i støff. Mit ansict er hoffuit aff graad / Oc mine øyenbryne ere formørckede. ^*alligeuel-atalligeuel at der er ingen fortrædelighed i min haand / oc min Bøn er ren. Ah iord skiul icke mit Blod / oc mit rob skal inted rum finde. Oc see der / mit Vidne er i Himmelen / oc den mig kender / hand er i det Høye. Mine Venner ere mine Be^*spaatterespaattere / Men mit øye græder thaare til Gud. Kunde mand gaa til rette met Gud / som it Menniskis barn met sin Ven. Men de bestemte aar ere komne / oc ieg gaar bort den vey at huilcken ieg kommer icke igen.