XXIIII.

DEr faare skal tiden icke vere skiult for den Almectigste / Oc de som hannem kende / see icke hans dage. De driffue Landemerckene tilbage / de røffue hiorden oc føde dem selffue. De driffue de Faderløsis ^*asneasne bort / oc tage Enckernis ^*oxenøxen til pant. De fattige ^*muemue vige for dem / oc de nødtørfftige i Landet mue skiule sig. See / de vilde Diur i Ørcken gaa vd som de pleye / ^*aarligaarlige effter roff / at ^*beridberede mad til deris Vnger. De høste paa ageren / alt det hand bær / oc plaacke vingaarde / som de haffue met wrette. De lade de nøgne ligge / oc lade dem inted tecke faa i frost / som de toge Klæderne fra. At de mue holde sig op til Klippen / naar der kommer en Støberegn aff bierget paa dem / ^*effterdieffterdi at de haffue ellers ingen trøst.

De riffue barnet fra brystet / oc gøre det Faderløst / oc de gøre Folcket fattige met deris plantelse. De lade de Nøgne gaa vden klæder / oc de tage negerne fra de Hungrie. De tuinge dem til at gøre olie paa deris egne møller / oc træde vin i deris egne vinperser / Oc lade dem dog lide tørst. De gøre Folcket i Staden suckende / oc de ihielslagnis Siæle skrigende / oc Gud størter dem icke om. Der faare ere de aff faldne fra ^*Liussliuset / oc kende icke hans vey / oc vende sig icke heller om igen til hans sti. Morderen staar op / naar det dagis / oc myrder de fattige oc nødtørfftige / Oc om natten er hand som en Tyff. Horkarlens øye giffuer act paa mørcket / oc siger / Jnted øye seer mig / oc mener at hand er skiult. J mørcket bryder hand ind i Husit / Om dagen skiule de sig met ^*huer-andenhuer andre / oc ^*flyfly faar ^*Liussliuset. Thi naar morgenen kommer dem / er det dem lige som it mørck / Thi hand føler mørckens forferdelse. Hand far lettelige hen lige som paa it vand / Hans godz bliffuer ringe i Landet / oc hand bygger icke sin Vingaard. Helffuede tager dem bort som synde / Lige som hede oc ^*Tyrcketyrcke borttørre Sne vand.

|444 Barmhertighed skal forglemme hannem / Hans lyst bliffuer fuld met orme / hand skal icke mere ihukommis / Hand skal sønder brydis som it raadet Træ. Hand giorde de Enlige skade som icke fødde / Oc hand giorde Enckerne inted gaat. Oc hand drog de Mectige vnder sig met sin mact / Naar hand staar / skal hand icke vere viss paa sit Liff. Hand gør sig vel selff en tryghed / Dog see hans øyen paa deris gerning. De ere en liden tid ophøyde / oc bliffue til inted / oc vndertrøckte / oc ^*platplat ødeleggis / Oc affslais / som de første blomster paa ax. Er det icke saa? Nu vel / huo vil ^*straffestraffe mig for løgn / oc ^*beuisebeuise / at min Tale er inted.