Christian 3.s danske Bibel

[449]

XXXVI.

ELihu talede ydermere / oc sagde / Bie mig end nu lidet / ieg vil forkynde dig det / Thi ieg haffuer end nu noget at sige paa Gudz vegne / Jeg vil hente min forstand longt borte / oe beuise min Skabere / at hand er retferdig. Min tale skal vden tuil icke vere falsk / min forstand skal vere vden smitte faar dig.

See / Gud forkaster icke de mectige / thi hand er oc mectig aff hiertens krafft. Hand opholder icke de Wgudelige / men hand hielper den Elendige til rette. Hand vender icke sine øyen fra de retferdige / oc hand lader Kongerne side paa deris Throne altid / at de bliffue mectige. Oc huor fangerne ligge i stocken / oc ere iammerlige bundne met snarer. Da forkynder hand dem / huad de haffue giort / oc deris wdygd / at de haffue handlet met vold. Hand obner dem øret til tuckt / oc siger dem / At de skulle omuende dem fra den wretferdige. Lyde de oc tiene hannem / da skulle de bliffue gamle ved gode dage / oc leffue met løst. Lyde de icke / da skulle de falde i Suerdet / oc forgaa / før end de bliffue det var.

Naar vreden rammer paa Øyenskalcke / da robe de icke / Naar de ligge fangne / da skal deris siel dø i pine / oc deris leffnit iblant Horer. Men hand skal redde de Elendige aff deris elendighed / oc obne den Fattige øret i drøffuelsen. Hand skal riffue dig aff den vie angistis strube / som haffuer ingen grund / Oc dit Bord skal haffue ro / fult met alt gaat. Men du gør de Wgudeligis sag god / at deris sag oc ret holdes ved mact. See til / at vrede maa vel ske haffuer icke kommet dig til at plage nogen / Eller at stor Gaffue haffuer icke bøyet dig. Ment du at hand acter din mact / eller guld / eller nogen sted en sterck eller formuende? Du tørst icke begære natten til / at offuerfalde folck paa deris sted. Beuare dig / oc vent dig icke til wret / som du begynte for din elendighed.

See / Gud er forhøy i sin mact / Huor er en Lærere som hand er? Huo vil hiemsøge sin ven offuer hannem? oc huo vil sige til hannem / Du gør wret? Tenck / at du icke vedst hans gerning / som Folcket siunger. Thi alle Menniske see det / oc Folcket skuer det longt borte. See / Gud er stor oc wbekend / ingen kand vdspøre hans aaris tal. Hand gør vandet til smaa draabe / oc driffuer sine skyer sammen til regn / at skyerne flyde oc drybe saare paa Mennisken. Naar hand rager sig faare at vdbrede skyerne / som sit høye paulun / See / saa vdbreder hand sin liunet offuer de samme / oc hand betecker alle Haffzens ender. Thi der met forferder hand Folcket / oc giffuer dog offuerflødige føde. Hand skiuler Liunet som met hender / oc biuder det dog at komme igen. Der om vidner hans Stalbroder / som er Tordens vrede i skyerne.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.