IX.

Job. JOb suarede / oc sagde / Ja / ieg ved det ^*gantskegantske vel / at det er saa / at it Menniske kand icke retferdelige ^*bestaabestaa mod Gud. Haffuer hand lyst til at trette met hannem / saa kand hand icke suare hannem it til tusinde. Hand er vijss oc mectig / Huem lyckedis det nogen tid / som lagde sig mod hannem? Hand flytter biergene / før end de det bliffue var / som hand ^*omuendeomuender i sin vrede. Hand røster it land aff sin sted / at pillerne der i bæffue. Hand taler til Solen / saa gaar hun icke op / oc hand ^*beseglebesegler Stiernene. Hand vdbreder Himmelen alene / oc gaar paa Haffuens bølger. Hand gør den Vogn paa Himmelen oc Orion oc Siustierner / oc de Stierner mod ^*SyndenSynden. Amos 5.Hand gør store ting / som icke staa til at ransage / oc wtalige ^*vnderligVnderlige Ting.

See / hand gaar frem om mig / før end ieg det bliffuer var / oc foruandler sig / før ieg det mercker. See / naar hand far hastelige bort / huo vil hente hannem igen? Huo vil sige til hannem / Huad gør du? Hand er Gud / Jngen kand stille hans vrede / De stolte Herrer ^*muemue bøye dennem vnder hannem. Huorledis skulde ieg da suare hannem / eller finde ord mod hannem? Om ieg oc end haffde ræt / kand ieg dog icke suare hannem / men ieg maa bede om min Ræt. Om ieg end robte til hannem / oc hand hørde mig / Da tror ieg dog icke / at hand hører min røst. Thi hand far offuer mig met en storm / oc gør mig mange Saar ^*for-vdenfor vden sag. Hand lader min Aand icke ^*verquegeverquege sig / Men hand gør mig fuld aff ^*droffuelsedrøffuelse. Vil mand mact / da er hand for mectig / Vil mand retten / Huo vil vere mit Vidne? Siger ieg / at ieg er ^*retuissretuiss / Saa fordømmer hand mig dog. Er ieg from / da gør hand mig dog til wret. Er ieg da From / da tør min siel icke tage sig det til / Jeg begær icke at leffue lenger. Det er det ene / som ieg haffuer sagt / Hand omkommer baade de Fromme oc Wgudelige. Naar hand begynder at ^*hudstrugehudstryge / da trenger hand snart frem til døden / oc spaatter de Wskyldigis fristelser. Oc Landet bliffuer giffuit vnder den Wgudeligis haand / At hand vil vndertrycke deris Dommere / Er det icke saa / huorledis skulde det anderledis vere?

Mine dage haffue verit snarere end en Løbere / de ere bort ^*flydeflyde / oc haffue inted gaat leffuit. De ere forgongne / som de stercke Skib / lige som en Ørn ^*fluefluer til mad. Naar ieg tencker at ieg vil glemme min klage / oc lade mine facter henfare / oc ^*verquegeverquege mig / Da frycter ieg al min pine / ^*effterdieffterdi ieg ved / at du lader mig icke vere wskyldig. Er ieg da Wgudelig / huor faare lider ieg da ^*forgeffuisforgeffuis den ^*plaffueplaffue? Om ieg end ^*totode mig met Sne vand / oc rensede mine hender i en kilde. Da dypper du mig dog ned i skarnet / oc mine klæder skulle staa mig slemmelige. Thi hand er icke min Lige / den ieg maatte suare / at wi komme faar Dommen met huer anden. Der er ingen Mand / som oss kand atskilie / ey heller som kand legge sin haand mellem oss ^*baadebaade. Hand tage sit Riss fra mig / oc lade sin forferdelse fra mig. At ieg maa tale / oc tør icke frøcte faar hannem. Ellers kand ieg inted gøre som er faar mig.