[510]

CXL. Dauidz Psalme / faar at siunge.

HERRE frelss mig fra onde Menniske / ^*beuareBeuare mig fra fort^*raedeligrædelige Folck / De som tencke Ont i deris |511 hierte / Oc daglige opuecke Krig.

De ^*huessehuesse deris Tunge / som en Hugorm / Der er Øglers forgifft vnder deris Læbe / Sela.

HERRE ^*beuarebeuare mig fra de Wgudeligis haand / ^*beuareBeuare mig fra fortredelige Folck / Som acte at omstøde min gong.

De Hoffmodige legge ^*snareSnarer faar mig / oc strecke Reb vd faar mig til garn / Oc sette Felder faar mig paa veyen / Sela.

Men ieg siger til HERREN / Du est min Gud / HERRE ^*merckemerck min bøns røst.

HERRE HERre min stercke hielp / Du ^*beskermebeskermet mit Hoffuit i Stridens tid.

HERRE lad den Wgudelige icke ^*fuldkommefuldkomme sin begering / Styrcke icke hans ^*skalckhedskalckhed / De torde ophøye sig der aff / Sela

Lad den Wlycke / som mine Fiender raadsla om / falde paa deris hoffuit.

Hand skal vdøse straaler offuer dem / Hand skal sla dem dybt ned i Jorden met Jld / At de skulle aldri staa op igen.

En ond Mund skal ingen lycke haffue paa Jorden / Jt ont fortredeligt Menniske skal foriagis oc nedslass.

Thi ieg ved / at HERREN skal vdrette den Elendigis sag / Oc de Fattigis Ræt.

Oc de Retferdige skulle tacke dit naffn / Oc de Fromme skulle bliffue faar dit Ansict.