[455]

IX. Dauidz Psalme / faar at siunge / om den deylige vngdom.

JEg tacker HERREN aff gantske hierte / oc forteller alle dine vnderlige Gerninger.

Jeg fryder mig / och er glad i dig / och ^*loffueloffuer dit Naffn / du Allerhøyste.

At du dreffst mine Fiender til bage / de ere faldne oc omkomne faar dig.

Thi du fører min Ræt oc Sag til ende du sider paa Stolen / en rætuiss Dommere.

|456 Du ^*straffestraffer Hedningene / oc omkommer de Wgudelige / oc vdsletter deris naffn altid oc ^*euindeligeuindelige.

Fiendernis Suerd haffue ende / Du omuende Stæderne / Deris ^*ihukommelseihukommelse er omkommen met dem.

Men HERREN bliffuer euindelige / Hand haffuer ^*beridbered sin Stoel til dommen.

Oc hand skal dømme Verden retferdelige / Oc regere Folcket rettelige.

HERREN er de Fattigis beskermelse / oc en ^*beskermelsebeskermelse i Nød.

Der faare haabis de paa dig / som kende dit naffn / Thi du forlader dem icke / som søge dig HERRE.

Loffuer HERREN som boer i Zion / ^*kundgoreKundgører Folcket hans Gerninger.

Thi hand tencker oc spør at deris blod / Hand glemmer icke de Fattigis skrig.

HERRE ver mig naadig / See til min ^*elendighedelendighed / iblant Fienderne / Du som ophøyer mig aff Dødsens Port.

Paa det at ieg kand fortelle al din priss i Zions daatters Porte / at ieg kand vere glad aff din hielp.

Hedningene ere nedsunckne i Graffuen / som de ^*beridberedde / Deris fod er greben i Garnet / som de sette.

Saa ved mand at HERREN skicker ræt / Den Wgudelige er besnerit i sine henders gerning / ved ordet / Sela.

Ah at de Wgudelige maatte vendis til Helffuede / Oc alle Hedningene som forglemme Gud.

Thi hand skal icke aldelis forglemme de Fattige / Oc de Elendis haab skal icke fortabis ^*euindeligeuindelige.

HERRE stat op / at Mennisket faar icke ^*offuerhaandoffuerhaand / Lad alle Hedninge dømmis faar dig.

Giff dem HERRE en Mestere / At Hedningene ^*muemue kende / at de ere Menniske / Sela.