[491]

XCII. En Psalme sang paa Sabbaths dagen.

DEt er en ^*kaasteligkaastelig ting / at tacke HERREN / Oc at siunge dit Naffn loff du Høyste.

At ^*kundgorekundgøre din Naade om morgenen / Oc din Sandhed om Natten.

Paa de thi Strenge oc ^*psalterePsaltere / met leeg paa Harpe.

Thi HERRE du lader mig gladelige siunge om dine Gerninger / Oc ieg priser det dine hender skabte.

HERRE / huorledis ere dine Gerninger saa store? Dine tancker ere saa meget dybe.

En Daare tror det icke / Oc en ^*geckGeck acter icke saadant.

De Wgudelige grønis som gress / Oc Misdedere blomstris alle / Jndtil de bliffue vdslette altid oc ^*euindeligeuindelige.

Men du HERRE^*estest den Høyste / oc bliffuer ^*euindeligeuindelige.

Thi see / dine Fiender / HERRE / see / dine Fiender skulle ^*forfareforfare / Oc alle Misdedere skulle ^*bort-sprebort spress.

Men mit Horn skal ophøyes / som en Enhiørnings / Oc bliffue ^*saluesaluet met fersk Olie.

|492 Oc mit øye skal see sin lyst paa mine Fiender / oc mit øre skal høre sin lyst om de onde / som sette sig mod mig.

Den Retferdige skal grønis som it Palme træ / hand skal voxe som it ^*ceder-traeCeder træ paa Libanon.

De som ere plantede i HERRENS Huss / de skulle grønis i vor Gudz Forgaarde.

Oc naar de end bliffue gamle / da skulle de dog blomstris / vere ^*fructsomeligfructsomelige och ferske.

At de skulle forkynde at HERREN er saa from / Min trøst / och der er ingen wræt hoss hannem.