|515 ¶ Salomons Ordsprock.

I.

DJsse ere Salomons Jsraels Kongis / Dauidz søns Ordsprok / til at lære Visdom oc tuctighed / Forstand / Kloghed / Retferdighed / Ræt oc Enfoldighed. At de Vanuittige ^*muemue bliffue Vittige / oc de Vnge fornumstige oc forsynlige.

Huo som er Viss / hand høre til oc forbedre sig / Oc huo som er forstandig / hand lade sig raade. At hand kand forstaa Ordsprock oc deris vdtydninger / de Visis lærdom oc deris Exempel. H E Psalm. 111. Ecclesiast. 1. RRENS frøct er begyndelsen til at lære / De Skødesløse foracte Visdom oc tuct.

Min søn / Lyd din Faders ^* tucttuct / oc ^*forladeforlad icke din Moders bud. Thi saadant er dit hoffuedis skøne Prydelse / oc en Kæde om din halss. Min søn / Naar onde ^*skalckSkalcke laacke dig / da følge icke. Naar de sige / ^*gackgack met oss / Wi ville lure effter Blod / oc stille effter den wskyldige ^*forudenforuden sag. Wi ville sluge dem leffuende lige som Helffuede / oc de Fromme / lige som de der nedfare i graffuen / Wi ville vinde stort godz / oc fylde vore Huss met Roff / Voffue det met oss / wi ville alle haffue en Pung tilsammen. Min søn / vandre icke den vey met dem / ^*foruareforuare din fod fra deris Sti. Thi deris Føder løbe til ont / oc skynde dem til at vdgyde Blod. Thi det er ^*forgeffuisforgeffuis / at kaste Garn faar Fulenis øyen. De lure oc selffue iblant ^*huer-andenhuer andre paa deris Blod / oc den ene gaar effter den andens liff. Saa gøre alle Gerige / Den ene tager Liffuit aff den anden.

Wisdommen beklager sig der vdi / oc lader sig høre paa gaderne. Hun rober i dørren / hoss Porten faar iblant Folcket / Hun taler sine Ord i Staden. Huor lenge ville i Vanuittige vere vanuittige / oc de Be^*spaatterespaattere haffue lyst til bespaattelse / Oc de Skødesløse hade Lerdom? Vender eder til min straff. See / Jeg vil vdsige eder min Aand / oc ^*kundgorekundgøre eder mine Ord.

^*effterdiEffterdi ieg da rober / Oc i ville icke / Jeg vdrecker min haand / Oc ingen acter der paa / Oc i lade alle mine Raad ^*farefare / Oc ville icke min Straff. Da vil ieg oc lee i eders Wlycke / oc spaatte eder / naar det kommer / som i frycte. Naar det kommer offuer eder / som en storm / det som i frycte / Oc eders Wlycke som it Vær / naar Angist oc Nød kommer offuer eder. Da skulle de robe til mig / Men ieg skal inted suare / De skulle ^*aarleaarle søge mig / oc icke finde. Der faare at de hadede Lerdom / oc vilde icke haffue "HERRENS frøct / de vilde icke mine Raad / Oc ^*lastelastede al min Straff. Saa skulle de æde aff deris Væsens fruct / oc bliffue mætte aff deris Raad. At de vanuittigis lyst / slar dem ihiel. Oc de Skødeløses lycke affliffuer dem. Men huo som mig lyder / hand skal bliffue tryg / oc haffue nock / oc icke fryckte for nogen Wlycke.