II.

JEg er it Blomster i Saron / oc it Rosen i dalen. Som it Rosen iblant Torne / Saa er min Venniste iblant døtterne. Lige som it æble træ iblant de vilde træ / Saa er min Ven iblant Sønnerne. Jeg sider vnder hans skugge som ieg begærer / oc hans Fruct er min Strube sød.

Hand ledde mig i Vinkelderen / oc kærlighed er hans Banere offuer mig. Hand ^*verquegeverqueger mig met blomster / oc letsker mig met æble / Thi ieg er siug aff kærlighed. Hans venstre haand ligger vnder mit Hoffuit / oc hans høyre haand tager mig i faffn.

Jeg ^*besuerbesuer eder / J Jerusalems Døtter / ved Raar eller ved Hinder paa marcken / At i icke opuecke ey heller røre min Venniste / før end hun selff vil.

Der er min Vens røst / See / hand kommer oc hopper paa Biergene oc springer paa Høyene. Min Ven er lige som en Raa eller en vng Hiort. See / hand staar bag vor Væg / oc seer igennem Vinduet / oc kiger igennem sprinckelet.

Min Ven suarer / oc siger til mig / Stat op min Venniste / min deylige / oc kom hid. Thi see / Vinteren er ^*fremfarnefremfaren / Regnen er offuer gongen oc borte / Blomsterne ere fremkomne i Landet / Vaaren er kommen / oc Turtel duen lader sig høre i vort Land. Figen træet haffuer faaet knopper / Vintræene staa i blomster / oc giffue deris Luct / Stat op min venniste oc kom / min deylige kom hid. Min Due i stenhullene / i ^*Sten-reffuestenreffuerne / Viss mig din skickelse / Lad mig høre din røst / Thi din røst er sød / oc din skickelse er lystelig.

Griber oss Ræffuene / de smaa Ræffue / som ^*forderffueforderffue Vinbiergene / Thi vore Vingaarde staa i blomster. Min Ven er min / oc ieg er hans / som føder vnder Rosen / Til dagen bliffuer kold / oc skuggen bort far. Vent dig om / bliff som en Raa min Ven / eller som en vng Hiort paa atskilielse Bierget.