Christian 3.s danske Bibel

[673]

XXXIII.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Predicke mod dit Folck / oc sig til dem. Om ieg skulde føre Suerdet offuer Landet / oc Folcket i Landet toge en Mand iblant dem / oc giorde hannem til deris Vectere / Oc hand saae Suerdet komme offuer Landet / oc hand blæsde i Trommeten oc atuarede Folcket. |674 Huo som da hørde Trommetens liud / oc vilde icke lade sig atuare / oc Suerdet komme / oc toge hannem bort / hans blod vere paa hans Hoffuit / Thi hand hørde Trommetens liud / oc haffuer dog alligeuel icke ladet sig atuare / Der faare vere hans blod paa hannem / Men huo som lader sig atuare / hand skal føre sit liff der fra.

Men om Vecteren saae Suerdet komme / oc icke blæsde i Trommeten / ey heller atuarede sit Folck / oc Suerdet komme oc toge nogle bort / De samme bleffue vel borttagne for deris synder skyld / Men ieg vil kreffue deris blod aff Vecterens haand.

Oc nu du Menniskens søn / Jeg haffuer sat dig til en Vectere offuer Jsraels Huss / naar Ezech. 3.du hører noget aff min Mund / som du skalt atuare dem paa mine vegne. Naar ieg siger nu til den Wgudelige / Du Wgudelige skalt visselige dø / Oc du siger hannem icke saadant / At den Wgudelige lader sig atuare for sit væsen / Saa skal vel den Wgudelige dø for sin Wgudelige væsen skyld / Men ieg vil kreffue hans blod aff din haand. Men atuarer du den Wgudelige om sit væsen / at hand omuender sig der fra / oc hand icke vil omuende sig fra sit væsen / Saa skal hand dø for sine Synder skyld / Oc du haffuer frelst din Siel.

Der faare / du Menniskens søn / sig til Jsraels Huss / J sige saa / Vore synder oc misgerninger ligge paa oss / at wi forgaa der vnder / huorledis kunde wi da leffue? Da sig til dem / Saa sandelige som ieg leffuer / siger den HERRE HER RE / Jeg haffuer ingen behagelighed til den Wgudeligis Død / Men at den Wgudelige omuender sig fra sit væsen / oc leffuer. Saa omuender eder dog nu / fra eders onde væsen. Huorfaare ville i dø i aff Jsraels Huss?

Oc du Menniskens søn / sig til dit Folck / Naar en Retferdig gør ilde / Da skal det icke hielpe hannem / at hand haffuer veret from. Oc naar en Wgudelig bliffuer from / da skal det icke skade hannem / at hand haffuer veret Wgudelig. Saa kand oc icke den Retferdige leffue / naar hand synder. Thi om ieg sagde til den Retferdige / Hand skal leffue / Oc hand forlader sig paa sin Retferdighed / oc gør ont / Da skal al hans fromhed icke ihukommis / men hand skal dø i sin ondskaff / som hand gør. Oc om ieg sagde til den Wgudelige / Hand skal dø / Oc hand omuender sig fra sine Synder / oc gør det som ret oc gaat er / At den Wgudelige igen giffuer Pantet / oc betaler det som hand haffuer røffuit / oc vandrer effter Liffzens ord / at hand gør inted ont / Da skal hand leffue / oc icke dø / Oc alle hans Synder / som hand haffuer giort / skulle icke kommis ihu / Thi hand gør nu det som er ret oc gaat / Der faare skal hand leffue.

Dog siger dit Folck / HERREN dømmer icke ret / alligeuel at de haffue wret. Thi naar den Ketferdige vender sig fra sin retferdighed / oc gør ont / da dør hand io met rette der faare. Oc naar den Wgudelige vender sig fra sit Wgudelige væsen / oc gør det som ret oc gaat er / Da skal hand io met rette leffue. Alligeuel sige i / At HERREN dømmer icke ret / Enddog at ieg dømmer eder aff Jsraels Huss huer effter sit væsen.

Oc det hende sig i det tolffte vort Fengsels aar / paa den femte dag i den tiende maanet / da kom en til mig / som vaar vndkommen fra Jerusalem / oc sagde / Staden er nedslagen. Oc "HERRENS Haand vaar offuer mig om afftenen / før den kom som vaar vndløben / oc oploed min mund / til hand kom til mig om morgenen / Oc hand oploed mig min mund saa / at ieg kunde icke mere tie.

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / De som bo i de Abraham.øde Stæder i Jsraels Land / sige saa / Abraham vaar en eenlig Mand / oc arffuede dette Land / Oc wi ere mange / saa haffue wi io Landet met rette. Der faare sig til dem / Saa siger den HERRE HERRE / J haffue ædet Blod / oc opløfft eders øyen til Affguderne / oc vdgydet Blod / Oc i mene / i ville beside Landet? Ja i fare altid frem met mord / oc bruge Verstyggelighed / oc den ene skender den andens Hustru / oc i mene / i ville beside Landet.

Saa sig til dem / Saa siger den HERRE HERRE / Saa sandelige som ieg leffuer / da skulle alle som bo i de øde Stæder / falde ved Suerd / oc ieg vil giffue Diur at æde huad som er paa marcken / oc de som ere i Befestninger oc Huler / skulle dø aff Pestilentze. Thi ieg vil plat ødelegge Landet / oc gøre en ende paa deris Hoffmod oc Mact / At Jsraels Bierg skulle bliffue saa øde / at ingen skal gaa der igennem / Oc de skulle fornemme / at ieg er HERREN / naar ieg haffuer aldelis ødelagt Landet / for al deris Verstyggelighedz skyld / som de gøre.

Du Menniskens søn / Dit Folck taler mod dig / hoss Væggene oc i dørrene paa Husit / oc den ene siger til den anden / Kære / Kommer oc lader oss høre / huad HERREN siger. Oc de skulle komme til dig / i Forsamlingen / oc side faar dig / som mit Folck / oc skulle høre dine ord / Men inted gøre der effter / Men de skulle huisle effter dig / oc leffue alligeuel frem / |675 effter deris Gerighed. Oc see / Du skalt vere deris Sang / huilcken de skulle gerne siunge oc lege / Saa skulle de høre dine ord / oc inted gøre der effter / Men naar det kommer som skal komme / See / da skulle de fornemme / at en Prophete haffuer veret iblant dem.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.