III.

MEn de Retferdigis Siele ere i Gudz haand / Oc der skal ingen pine røre ved dem. De ^*anseeansees aff de Wforstandige / lige som de Døde / Oc deris Endeligt actis for en pine / oc deris Henfarelse for en Forderffuelse / Men de ere i Fred. ^*alligeuel-atalligeuel at de end haffue meget at lide faar Mennisken / saa haffue de dog it fast Haab / at de skulde aldri dø. De bliffue lidet ^*reffsereffsede / Men dem skal vederfaris meget gaat / Thi Gud forsøger dem / oc befinder dem / at de ere hannem verde.

Hand ^*proffueprøffuer dem som Guld i en ^*oenOen / oc ^*anammeanammer dem / som it ^*fuldkommefuldkommet Offer. Oc paa den tid / naar Gud skal see der til / da skulle de skinne klare / oc ^*farefare frem / som Lue offuer Stubbene. De skulle dømme Hedningene / oc regere offuer alle Folck / Oc HERREN skal regere ^*euindeligeuindelige offuer dem / Fordi / at de som ^*forladeforlade sig paa hannem / skulle befinde / at hand er trofast / Oc dem som ere trofaste i kærlighed / lader hand icke tage fra sig. Thi hans Hellige ere i naade oc barmhertighed / Oc hand haffuer tilsyn til sine Vdualde.

Men de Wgudelige skulle straffis / lige som de befrycte / Thi de acte icke den Retferdige / oc vige fra HERREN. Thi huo som foracter Visdom oc Riset / hand er wlycksalig / Oc deris Forhaabelse er inted / oc deris arbeyde er ^*forgeffuisforgeffuis / oc deris Gerning er wnyttelig. Deris Quinder ere Daarinder / oc deris Børn onde / Forbandet er det / som fødis aff dem.

Thi salig er den w^*fructsommeligfructsommelige / som er wbesmittet / den som er wskyldig / i den syndeligeEsaiæ 54. Seng / Thi hun skal nyde det paa den tid / naar mand skal dømme Sielene. ^*desligestDesligest en w^*fructsommeligfructsommelig / som gør inted wretferdigt met sin sind Haand / oc tencker icke ont mod HERREN / hannem skal giffuis en ^*besynderligbesynderlig gaffue for hans tro / oc en bedre del i HERRENS Tempel. Thi gaat Arbeyde giffuer herlig Løn / oc forstandighedz roed raadner icke.

Men Horfolckis Børn skulle icke t^*riffuisriffuis / Oc sæden aff den wrette Seng skal ødeleggis. Oc der som de end leffde lenge / saa skulle de dog endelige bliffue ^*beskemmebeskemmede / oc deris Alder skal dog paa det sidste vere vden ære. Men dø de snart / saa haffue de dog inted at haabis til / oc ey trøst naar Dommen skal staa. Thi de Wretferdige faa en ont ende.

Det er bedre at haffue ingen Børn / der som mand er from / Thi det fører euig loff / thi det skal rosis baade hoss Gud oc Mennisken / Huor som det er / der tager mand det til it Exempel / Men den som det icke haffuer / hand ynsker det dog / oc ^*Brammerbrammer i den euige Krantz / oc beholder den kyske stridz Seyer.

Men de Wgudeligis ^*fructsommeligfructsommelige mangfoldighed / er icke nyttelig / Oc huad som plantis aff Horeri / der skal icke dybt roedfestis / oc ey sette ^*fastfast grund. Oc der som de end grønis til en tid paa Grenene / da ^*rorissrøris de alligeuel aff Været / ^*effterdieffterdi at de staa saa aldelis løslige / oc bliffue oprycte aff sterck storm. Oc de wtidige Quiste bliffue sønderbrudne / oc deris Fruct er wnyttelig / wmod til at æde / oc til indted duelig. Thi at de Børn / som fødis vden ecteskaffs Beblandelse / skulle vidne mod Foreldris onskaff / naar mand spør dem at.