XII.

DEr effter kallede Tobias sin søn til sig / oc sagde / Huad skulle wi dog giffue denne hellige Mand / din ^*stalbroderStalbroder / som reysde met dig? Oc Tobias suarede sin Fader / Huorledis kunde wi betale de store velgerninger / som hand haffuer giort mig? Hand haffuer ført mig ^*karskkarsk bort oc igen / Hand hente selff Pendingene hoss Gabel / Hand halp mig til denne Hustru / Der til fordreff hand den onde Aand / oc giorde hendis Foreldre glade / Ja hand fride mig selff / der den store fisk vilde sluget mig / Oc hand haffuer hulpet dig til din syn igen / oc hand haffuer giort oss ^*offuermaadeoffuermaade meget gaat / huorledis kunde wi da betale hannem disse store velgerninger? Men ieg beder dig min Fader / biud hannem halffdelen aff alt det Godz / som wi førde hid met oss / at hand vil det annamme.

Oc baade Faderen oc Sønnen / kallede hannem til en sted / oc bade hannem / at hand vilde ^*anammeanamme halffdelen aff alt det Godz / som de haffde ført met sig. Oc hand sagde hemmelige til dem / J skulle ^*loffueloffue oc tacke Gud aff Himmelen hoss huer mand / at hand haffuer beuist eder saadan naade. Mand skal holde Kongers oc Førsters raad oc hemmelighed stille / Men Gudz gerninger skal mand prise herlige oc obenbare. Saadan en Bøn met faste oc Almisse er bedre end at samle meget guld til Liggendefæ / Thi Almisser frelse fra døden / vdslette synden / ocSupra 4. holde ved liffuit / Men de Wgudelige forkaste selff deris Liff.

Saa vil ieg nu obenbare sandhed / oc icke ^*doliedølie den hemmelige befalning faar eder. Der du grædst oc badst saa bitterlige / stodst op fra Maaltid / och iordede de Døde / hente hemmelige Liig i dit Huss / oc iordede dem om natten / Da førde ieg din Bøn faar HERREN. Oc ^*effterdieffterdi at Gud haffde dig kær / da maatte det saa vere / du maatte icke bliffue vden Fristelser / ^*paa-det-atpaa det at du skulde prøffuis. Oc nu haffuer Gud vdsent mig / at ieg skulde helbrede dig / oc fordriffue den onde Aand / som vaar omkring Sara din søns Hustru. Oc ieg er Raphael / en aff de ^*siwsiu Engle / wi som staa faar HERREN.

^*derDer de det hørde / bleffue de bedrøffuede / oc ^*fuldefulde ned paa deris ansict til iorden. Oc Engelen sagde til dem / Verer trøstige / oc frycter eder icke / Thi Gud vilde det saa haffue / at ieg skulde vere hoss eder / ^*loffueloffuer oc tacker hannem. Det synis vel / som ieg ^*odode oc drucke met eder / men ieg bruger wsynlig mad / som inted Menniske kand see. Oc nu er det tid / at ieg gaar bort igen til den / som mig vdsende / Tacke i Gud / oc ^*kundgorekundgører hans ^*vnderligvnderlige gerninger.

Oc som hand det haffde sagt / forsuant hand faar deris øyen / oc de saae hannem icke mere. Oc de ^*fuldefulde ned tre timer / oc tackede Gud / Oc der effter stode de op / oc sagde saadant fremdelis / oc kundgiorde hans store ^*vnderligvnderlige Gerninger.