XIII.

HVo som tager Big / hand besmitter sig der met / Oc huo som holder sig til de Hofferdige / hand lerer Hofferdighed.

Holt dig icke til de Veldige oc Rige / Du legger ellers en ^*suarsuar Byrde paa dig. Huad skal en Leerpaatte hoss en ^*kaaberKaaber Gryde? Thi der som de stødis tilsammen / Da sønderbrydis hun.

Den Rige gør wret / Oc ^*tradzetradzer end der til / Men den Fattige maa lide / oc tacke der til. Hand bruger dig / saa lenge som du hannem^*est est nyttelig / Men naar som du kant icke mere / da lader hand dig fare. Den stund du haffuer noget / da tærer hand met dig / oc hand acter det inted at du ^*forderffueforderffuis. Naar hand haffuer dig ^*behoffbehoff / da kand hand smuckt abe dig / oc hand leer at dig / ietter dig meget / oc giffuer dig de beste ord / oc siger / Haffuer du noget ^*behoffbehoff? Oc hand biuder dig tho eller tre gonge bedragelige til gest / Jndtil hand skil dig ved dit / oc spaatter dig paa det siste. Oc naar som hand end seer din Nød / saa lader hand dig dog ^*farefare / oc ryster Hoffuedit effter dig. Der faare see til / at din ^*enfoldig ^*enfoldighedenfoldighed bedrager dig icke / oc fører dig i wlycke.

Naar som nogen Veldig vil drage dig til sig / da stat emod / saa skal hand ^*dissdiss mere drage dig til sig. Treng dig icke selff til hannem / At du skalt icke vdskiudis / ^*flyFly det oc icke formeget / at mand kand bruge dig i nød. Sig icke ney / der som hand befaler dig noget / Men ^*forladeforlad dig der icke paa / at hand haffuer meget omgengelse met dig. Thi hand forsøger dig der met / Oc i det hand skicker sig saa venlige / vdfritter hand dig rettelige. Naar som hand bliffuer vred / da bliffuer det icke hoss saadanne venlige ord / oc hand skemter icke met straff oc Fengzel. Der faare vocte dig / oc see dig vel faare / du leffuer i stor fare.

Huert ^*diurDiur holder sig til sin lige / Saa skal oc huert Menniske holde sig til sin lige. Naar den Wgudelige holder sig til den Fromme / det er lige som naar Vlffuen holder sig til Faaret. Den Rigis omgengelse met den Fattige / er lige som Hyena gør selskaff met Hunden. Lige som Løwen æder vilde ^*diurDiur paa Heyden / Saa æde de Rige de Fattige. Lige som den ^*hofferdigHofferdige foracter det / som er ringe / Saa foractis oc den Fattige aff den Rige. Naar som den Rige kommer i fald / da hielpe hans Venner hannem op / Naar den fattige falder / da støde oc hans Venner hannem ned. Naar den Rige haffuer giort wret / da ere der mange som hielpe hannem op / Naar hand haffuer fortalet sig met ord / da maa mand lade det vere ret. Men naar den Fattige haffuer icke giort ret / da kand mand gøre der meget aff / Oc naar som hand end taler vislige / Saa actis det dog icke. Naar som den Rige taler / da tier huer mand / oc mand løffter hans ord op til Himmelen / Men naar som den Fattige taler / da siger mand / Huo er den? Oc der som hand bryder noget / da maa hand staa til rette.

Rigdom er vel god / naar hand brugis vden synd / Men den Wgudeligis armod lærer hannem at tale meget ont.

Huad som en haffuer i sinde / det seer mand paa hans øyen / ^*huad-hellerhuad heller det er gaat eller ont / Haffuer hand gaat i sinde / da seer hand gladelige vd. Men huo som betracter hemmelig suig / hand kand ingen rolighed haffue der faare.

Vel den / som icke giffuer onde Raad / oc icke haffuer en ond Samuittighed der aff.

Vel den / som icke haffuer en ond Samuittighed / oc som icke haffuer mist sin tillid.