[797]

XXXIII.

HVo som frycter HERREN hand lader sig gerne vnderuise / oc huo som skicker sig ^*aarleaarle der til / hand skal finde naade.

Huo som atspør Gudz Ord / hand skal faa det rigelige / Men huo som det icke meen met aluore / hand bliffuer ^*ekonekon verre der aff.

Huo som frycter HERREN / hand finder paa den rette Lærdom / Oc hand gør Retferdighed skinnende lige som it ^*LiussLiuss.

Den wgudelige lader sig icke ^*straffestraffe / oc hand veed at behielpe sig / met andre Folckis Exempel i sit opset.

En fornumstig Mand foracter icke gode Raad / Men den som vild oc ^*hofferdighofferdig er / hand frycter sig inted / ^*alligeuel-atalligeuel at hand haffuer giort huad hand vilde.

Gør inted vden beraad / Saa angrer dig det icke naar det er giort.

^*gackGack icke paa den vey / som du kant falde / Oc ey heller der som du kant støde dig paa Stene. Fordriste dig icke der paa / at veyen er slet / Ja vocte dig ocsaa for dine egne børn.

Ehuad du tager dig faare / da ^*forladeforlad dig paa Gud aff ^*gantskegantske hierte / Thi det er at holde Gudz Bud. Huo som tror Gudz ord / hand acter Budene. Oc huo som ^*forladeforlader sig paa HERREN / hannem skal inted fattis.

Huo som frycter HERREN / hannem skal inted ont ^*vederfaresvederfaris / Men naar hand er fristet / da skal hand frelsis igen.

Den Vise lader Gudz ord icke bliffue sig kedsommeligt / Men en ^*oyenskalckØyenskalck sueuer som it Skib i det brusinde Haff. Jt forstandigt Menniske holder ^*fastfast ved Gudz ord / oc Gudz ord er hannem vist / som en klar tale.

Bliff viss paa Sagen / der effter tale der om / Lad dig først vel lære / saa kant du suare.

|798 En Daaris hierte / er lige som it Hiul paa vognen / oc hans tancker løbe omkring / lige som it hiulnaff.

Lige som en Stodhest gnegger / mod alle Øg / Saa henger en ^*oyenskalckØyenskalck sig til alle Bespaattere / oc siger / ^*huihui skal en dag vere helligere end den anden? ^*effterdiEffterdi at Solen gør dog alle dage lige om aaret?

HERRENS Vished haffuer saa giort forskel paa dem / och hand haffuer saa skicket Aarsstid oc Hellige dage / Hand haffuer vdualt nogle / och giort dem hellige for andre dage. Lige som alle menniske ere skabte aff Jorden / oc Adam aff Støff / oc HERREN haffuer dog giort forskel paa dem / effter sin mangfoldige Visshed / Och hand haffuer ^*skickeskicket mange ^*haandehaande ^*skickelseskickelser blant dem. Nogle haffuer hand velsignet ophøyet oc giort hellige / oc kaldet dem til sin Tieniste. Men nogle haffuer hand forbandet / oc fornedret / och nedkast dem aff deris Stat. Thi at de ere i hans Haand / lige som leer i Paattemagerens haand. Hand gør alle sine gerninger / som det er hannem behageligt. Saa ere oc Mennisken i hans Haand / som dem haffuer giort / oc hand giffuer huer som hannem ^*tyckistyckis got at vere.

Saa er det Gode skicket mod det Onde / oc Liffuit mod Døden / oc den Gudfryctige mod den Wgudelige. See til alle den Høystis gerninger / Saa ere der stedze tho / mod tho / oc it mod det andet.

Jeg er sist opuognet / som den der ^*sanckesancker op effter de andre om Høsten / oc Gud haffuer giffuit mig Velsignelse der til / at ieg haffuer och opfyllet min Perse / lige som i en fuld Høst. Seer / huorledis ieg haffuer icke arbeydet for mig / men for alle dem / som gerne vilde lære.

Lyder mig i store Herrer / oc i Regentere iblant Folcket / tager det til hierte. Lad icke Sønnen / Hustruen / Broderen / Frenden faa mact offuer dig / den stund du leffuer oc giff ingen dit Godz offuer / At det skal icke angre dig / oc du skalt bede dem der om. Den stund du leffuer oc haffuer aande / da giff dig icke vnder andre Menniske / Det er bedre / at dine Børn haffue dig ^*behoffbehoff / end at du skalt see dem i henderne. Bliff du den øuerste offuer dit Godz / oc lad icke tage din ære fra dig. Naar dit endeligt kommer / at du skalt bort / da vddele din Arff.

^*asenAsenet bør sit foder / suøbe oc byrde / lige saa Suenden sid brød / straff oc arbeyde. Holt din Suend til arbeyde / saa haffuer du rolighed for hannem / Lader du hannem gaa aarkeløss / da vil hand vere en Juncker.

Aaget och selene bøye halsen / En ond Suend / træ oc knippel. Driff hannem til ar= beyde / at hand gaar icke aarkeløss / Aarckeløsshed lærermeget ont. Leg hannem arbeyde paa / som en Suend bør / Vil hand da icke lyde / da set hannem i Stocken. Læg dog ingen for meget paa / oc holt maade i alle ting.

Haffuer du en Suend / da ^*beskermebeskerme hannem / som dig selff / Thi at huo som hannem gør ont / hand staar effter dit Liff oc Leffnet. Haffuer du en Suend / da lad hannem holdis / som du vaare der selff / Thi du behøffuer hannem / som dit eget Liff.

Men holder du hannem ilde / at hand staar op / oc løber fra dig / Huor ^*viltvilt du søge hannem igen?