L.

SJmon Onie søn / Den ypperste Prest / som i sin tid Simon.bygde omgonge omkring Huset / oc ^*settesette Pillere der til / och førde Grunduollen end en gong saa høyt op / oc ^*beridberidde omgongen igen offuen paa Tempelen. Vdi hans tid vaar brønden forfalden / den ferdede hand met Kaaber. Hand sørgede for sit Folckis skade / och giorde Staden fast mod Fiender.

Hand giorde en ^*kaasteligkaastelig Gerning / at hand kom Folcket til ret ^*skickSkick igen.

Naar hand gick frem aff Forhenget / da skinde hand / lige som Morgenstiernen / gen nem Skyerne / som den fulde Maane / lige som Solen skin paa den Høystis Tempel / som Regnbuen met sin deylige farffue / som it deyligt Rosen om vaaren / som Lilier hoss vand / som Røgelse træ om vaaren / som optent røgelse vdi it røgelse Kar / som en Guld stob prydet met atskillige edele Stene / som it ^*fructsommeligfructsommeligt Olie træ / och lige som it høyt Cipress træ.

Naar hand tog den deylige lange Kiortel paa / oc førde sig i den ^*gantskegantske Prydelse / oc gick til det hellige Altere / da prydede han Exo. 28.den ^*gantskegantske Helligdom ^*trinttrint omkring. Men naar hand tog Offerstyckene aff Presternis hender / oc stod hoss Jlden / som brende paa Alteret / da stode hans Brødre trint omkring hannem / lige som Cedern plantede paa liba= no / oc stode omkring hannem som Palme grene / Oc alle Aarons børn i deris Prydelse oc haffde HERRENS offer i deris hender / for al Jsraels menighed. Oc hand vdrette sit Embede paa Alteret / och giorde saa den Høyste / den almectigste it deyligt offer. Hand vdracte sin haand / met Drick offer oc offrede den røde Vin oc ^*vdstyrtevdstyrte den paa Alterens fod / den Høyste til en sød luct / som er Konge offuer alting.

Da robte Aarons børn høyt / oc blesde i Trometer / och buldrede høyt / at de skulde ihukommis faar den høyste. Da falt strax alt Folcket tilsammen ned til iorden / paa deris Ansict / oc bade til HERREN deris almectigste høyste Gud / och Sangerne loffuede hennem met Psalmer / oc det gantske Huss klingede / aff det søde bulder. Och Folcket bad til den høyste HERRE / at hand vilde vere naadig / indtil Guds tieniste vaar vde / och de haffde ^*fuldkommefuldkommet deris Embede.

Naar som hand gick nu ned igen / Da vdracte hand sin Haand offuer al Jsraels børns menighed / Och gaff dem HERRENS Velsignelse met sin mund / oc ynskede dem Salighed i hans Naffn. Da bade de atter igen / oc ^*anammeanammede Velsignelse aff den Høyste / oc sagde / Tacker nu alle Gud / som gør store ting i alle ende / Den som beuarer oss leffuendis aff Moders liff / oc gør oss alt gaat. Hand giffue oss it glat hierte / oc vnde oss stedze Fred / i vor tid vdi Jsrael / oc at hans Naade maa altid bliffue hoss oss / oc frelse oss / saa lenge som wi leffue.

Tuende ^*haandehaande Folck hader ieg aff hiertet / men det tredie hader ieg mere / end noget andet. Samariter / Philister / och det galne Folck i Sichem.

Denne lærdom oc Visdom / haffuer Jesus Syrachs Søn aff Jerusalem / screffuit i denne Bog / oc fremført denne Lærdom aff sit hierte / Vel den som øffuer sig her vdi / Oc huo som det legger paa hierte hand bliffuer viss / oc gør hand der effter / da bliffuer hand skickelig til alting Thi at HERRENS liuss leder hannem.