IIII.

VEr trøstig mit Folck / du Jsraels priss / J ere Hedningene ^*soldesolde icke til forderffuelse / Men der faare / at i ^*fortornefortørnede Gud / ere i giffne vnder eders Fiender. Thi at den som eder skabte / gremde i / vdi det / at i icke offrede til Gud / men til Dieffle.

J forglemde den euige Gud / som eder skabte / oc i bedrøffuede Jerusalem / som opfødde eder. Thi hun haffuer seet Gudz vrede / som skulde komme offuer eder / oc sagde / Hører til i Sions indbyggere / Gud haffuer tilskicket mig stor sorg / Thi ieg haffuer seet mine Sønners oc Døtters Fengsel / huilcket den Euige førde offuer dem. Jeg opfødde dem met glæde / Men met graad oc hierte sorg / haffuer ieg seet dem føris bort.

Jngen glæde sig offuer mig / at ieg er en Encke / oc forladen aff mange / Jeg er giort øde / for mine Børns synder skyld. Thi de vigede fra Gudz Low / oc kende icke hans Ræt / De leffde icke effter Gudz befalning / oc ^*huldehulde icke hans Bud.

Kommer hid i Sions indbydgere / oc forkynder mine Sønner oc Døtter Fengselet / som den Euige haffuer ført offuer dem. Thi hand haffuer ført offuer dem it Folck longt fra / it gruseligt Folck / oc it wbekent ^*tungemaalTungemaal / De som icke ^*bluissbluis for de Gamle / oc ey heller forbarme sig offuer Børn.

De samme haffue ført bort Enckernis kære (Sønner) oc røffuit de Enlige deris Døtter fra. Men huorledis kand ieg hielpe eder? Thi at den som haffuer ført denne wlycke offuer eder / hand skal frelse eder aff eders Fienders Haand. Drager bort i kære Børn / drager bort / Men |814 ieg er forladen Enlig. Jeg haffuer ført mig aff mine glædskaffs kleder / oc taget sørge kleder paa / Jeg vil robe til den Euige stedze oc altid.

Verer trøstige børn / rober til Gud / saa skal hand frelse eder fra eders Fienders vold oc haand / Thi ieg haabis alle rede / at den Euige skal hielpe eder. Oc ieg skal haffue glæde aff den Hellige / for den Barmhertighed skyld / som eder skal snarlige ^*vederfaresvederfaris aff vor euige Frelsere. Jeg loed eder drage bort met sorg oc graad / Men Gud skal giffue mig eder igen met glæde oc fryd ^*euindeligeuindelige / Oc lige som Sions indbyggere haffue nu seet eders Fengzel / Saa skulle de oc snarlige see / den Hielp aff eders Gud / som skal komme offuer eder met stor Herlighed oc euig Trøst.

J børn / lider taalmodelige / den vrede som kommer offuer eder aff Gud. Thi at din Fiende forfulde dig / Oc du skalt snarlige see hans forderffuelse / oc du skalt ^*traadetraade paa deris halse. Mine sperlemmede (Børn) maatte gaa paa skarpe veye / De ere bortførde / lige som en Hiord / der er røffuit aff Fiender.

Verer trøstige i Børn / oc rober til Gud / Thi at den som loed føre eder bort / hand skal icke forglemme eder. Thi at lige som i vaare redebone / at vige fra Gud / Saa ^*omuendeomuender eder nu / oc befliter eder thi gonge mere / at søge HERREN. Thi at den som loed denne straff gaa offuer eder / hand skal hielpe eder / oc glæde eder ^*euindeligeuindelige.

Jerusalem ver trøstig / Thi at den skal trøste dig / som du ^*estest kaldet effter. De skulle vere Wsalige som haffue giort dig ont / oc vaare glade offuer dit Falt. De Stæder skulle vere wsalige / som dine Børn haffue tient / Oc wsalig skal den vere / som holder dine Børn fangne. Thi at lige som hun frydede sig offuer dit Fald / oc vaar glad aff din forderffuelse / lige saa skal hun vere bedrøffuet / naar hun bliffuer ødelagd. Oc ieg vil bortage hendis mact / paa huilcken hun ^*tradzetradzer / oc ^*omuendeomuende hendis Priss til Klagemaal. Thi at der skal komme en Jld offuer hende / aff den Euige i mange dage / oc Dieffle skulle haffue deris Bolig i hende long tid.