[814]

VI.

DEtte er en vdscrifft aff den ^*epistelEpistel / som Jeremias sende til dem der skulde føris fangne bort til Babylon / aff Kongen i Babylon / J huilcket hand kundgiorde / det som Gud haffde befalet hannem.

For eders Synder skyld / som i haffue giort mod Gud / skulle i bliffue førde fangne bort til Babylon / aff Nabugodonosor Kongen aff Babylon. Oc i skulle bliffue i Babylon long tid / som er / halffierdesinds tiue aar / Der effter vil ieg føre eder der fra hid vd igen met fred

Men dissimellem skulle i see vdi Babylon / at mand skal bære paa skuldre Affguder / aff Sølff / Guld / oc træ / For huilcke Hedningene frycte. Der faare da seer eder faare / at i gøre icke saadant effter dem / oc at i icke bliffue lige som Hedningene. Oc naar i see det Folck / som gaar faare oc bag / bede til Affguder / Da siger i eders hierte / HERRE / Dig skal mand tilbede / Thi min Engel skal vere hoss eder / oc ieg vil heffne eders Siele.

|815 Deris Tunge er deylige giort aff Mesteren / oc de ere prydede met Guld oc Sølff / oc haffue smucke beskaarne Tunger / Men det ere icke rette Tunger / oc de kunde icke tale. De pryde dem met Guld / lige som en Pige til Dantz / oc sette Kruner paa dem. Oc Presterne stiele guld oc sølff fra Affguderne / oc forkomme det met Skøger i Skøgehuss. Oc de pryde Affguderne / som ere aff Sølff / Guld oc træ met klæder / lige som de vaare Menniske. Men de kunde icke ^*foruareforuare sig selff for Rust oc Møl / Oc naar mand faar dem it Purpur klæde paa / da maa mand stryge støffuen aff dem / som ligger paa dem.

Oc hand holder en Spier i haanden / lige som en Konge / oc kand dog ingen ^*straffestraffe / som gør hannem ont. Hand haffuer oc it Suerd oc en Øxe i haanden / Men hand kand icke fri sig for Tyffue oc Røffuere. Der paa seer mand vel / at de ere icke Guder. Der faare frycter dem icke.

Lige som it Kar / der it Menniske bruger / er wnytteligt naar det er sønder brudet / Lige saa ere deris Affguder. Naar mand setter dem i deris Huss / da bliffue de fulde aff støff / aff deris føder / som gaa der ind / Presterne ^*foruareforuare Affgudernis Tempel met Dørre / laase oc stenger / at de skulle icke stielis bort aff Røffuere. Lige som naar mand legger en fange oc ^*foruareforuarer hannem / der haffuer forbrudet sig mod Kongen / oc er dømt til Døde.

De tende meget flere Lamper op faar dem / end de tende op faar dem selff / Oc de see dog inted.

De ere lige som Bielcke i Huset / Oc de Orme som krybe paa Jorden / æde deris Hierte oc deris Klæder / oc de føle det dog icke.

De ere sorte vnder deris ansict aff røgen i Huset / Oc Natugler / Sualer oc andre Fule / sette sig paa deris hoffuit / lige saa gøre oc Katte. Der paa kunde i io mercke / at de ere icke Guder / Der faare frycter dem icke.

Det Guld som mand henger omkring dem / at pryde dem met / skin icke / naar mand feyer icke rusten aff. Der mand støbte dem / da følde de det icke / Mand haffuer giort dem aff allehonde ^*kaasteligkaastelige materie / Oc der er dog icke Liff vdi. ^*effterdiEffterdi at de kunde icke gaa / da skal mand bære dem paa axlerne / Der paa kunde Folckene see / at de ere ^*skendeligskendelige Guder.

De ^*muemue oc skamme sig for deris skyld / som dem ære / Fordi / at de kunde huercken staa selff op / der som de falde til iorden / Ey heller røre sig / der som mand opreyss dem oc setter dem bort / Ey heller reyse sig op / der som mand helder dem ned. Oc lige som mand setter Offer faar de Døde / Saa setter mand det oc faar dem. Men deris Prester fortære det / som dem giffuis / ^*disligesteDisligest ocsaa deris Hustruer braske der aff / oc giffue huercken den Fattige oc ey den Siuge noget der aff. Wrene Quinder / oc de som ere hiemme effter børnefødzel røre ved deris Offer. Paa huilcket i kunde io ^*merckemercke / at de ere icke Guder / Der faare frycter dem icke.

Oc huor aff skulle de kaldis Guder? Thi at Quinderne rycte de Affguder aff Sølff / guld oc træ. Oc Presterne side i deris Tempel / met viede Korkaaber / affrage Skegget / oc haffue Plette / side der Barhoffuede / hyle oc skrige faar deris Affguder / som mand pleyer i de Dødis Begengelse / Presterne stiele deris klæder fra dem / oc klæde deris Hustruer oc børn der met.

Mand gøre dem ont oc gaat / saa kunde de dog icke betale det. De kunde huercken indsette en Konge / oc ey heller sette hannem aff. De kunde huercken giffue Pendinge oc ey godz. Loffuer nogen dem noget / oc holder det icke / Da kreffue de det icke. De kunde icke frelse it Menniske fra Døden / oc ey heller hielpe den Skrøbelige mod den Stercke.

De kunde icke gøre nogen Blind seendis. De kunde icke hielpe noget Menniske i nød. De forbarme sig icke offuer Encken / oc hielpe icke de Faderløse. Thi de ere aff træ / prydede met Guld oc sølff / lige som Stene / der mand hugger aff Bierg / Der faare skulle de bliffue beskemmede / som dem ære.

Huorledis skal mand da holde dem for Guder / eller kalde dem saa? ^*effterdieffterdi at de Chaldeer oc icke holde stort aff dem. Thi at naar de see en Dumme / som icke kand tale / da lede de hannem til Bel / oc sige / at den Dumme skal paakalde hannem / lige som hand forstode det / Oc ^*alligeuel-atalligeuel at de vide / at der er inted Liff i dem / saa løbe de dog effter dem. Men Quinderne side faar Kircken ^*omgiordeomgiordede met liner / oc bære det Offuergemde til Offer. Oc naar som nogen gaar der frem / oc tager en bort aff dem / oc soffuer hoss hende / Da roser hun sig mod de andre / at den anden vaar icke verdig der til / som hun / at hendis Belte skulde opløsis. alt det som skeer aff dem / er idel bedrageri / Huorledis skal mand da holde dem for Guder / eller kalde dem saa?

De ere giorde aff Konstermend oc Guldsmeder / oc huad som Konstermendene ville / det skal bliffue der aff / oc inted andet. Oc de som haffue giort dem / kunde icke lenge leffue / Huorledis skulde da det vere Guder / som ere giorde aff dem? Der faare giffue de ^*ekonekon Effterkommerne forargelse oc aarsage til ^*skendeligskendeligt Affguderi. Thi at naar som der kommer Krig eller anden Wlycke offuer dem / da raadsla Presterne iblant huer andre / huor de ville skiule sig til sam|816men met Affguderne. Der faare kand mand vel mercke / at de ere icke Guder / ^*effterdieffterdi at de kunde icke ^*beskermebeskerme sig selff huercken for Krig eller anden wlycke / Thi at de ere dog ^*ekonekon Affguder aff træ / som ere forgylte oc beslagne met Sølff.

Der faare kand mand vel nu ^*fremdelisfremdelis kende / at det er bedrageri / som er obenbare faar alle Hedninger oc Konger / oc icke Guder / Men at de ere giorde aff Menniskens hender / oc der er ingen Guddom i dem. Der faare kand vel huer mand mercke / at de ere icke Guder. Thi at de opuecke ingen Konge i Landet / De giffue Mennisken icke regn / oc de tage sig inted Regemente oc ey heller straff til / Saa lidet som Fulene / der ^*flueflue hid oc did i Lucten.

Naar Affgudernis Huss / som ere aff træ forgylte oc beslagne met Sølff / optendis aff ild / Da løbe Presterne der fra / oc ^*foruareforuare dem for skade / Men de brende op som andre Bielcker. De kunde huercken emod staa Konger eller noget Stridzfolck / Huorledis skal mand da holde dem for Guder / eller kalde dem saa?

De Affguder aff træ / sølffslagne oc forgylte kunde icke beskerme sig for Tyffue oc Røffuere / Thi at de ere dem for stercke / at de røffue och afføre dem / tage deris Guld / Sølff / oc klæder bort / oc komme der fra / Saa kunde de icke hielpe sig selff. Der faare er det meget bedre at vere en Konge / som kand ^*beuisebeuise sin Mact / Eller at vere it nytteligt Hussraad / som er nytteligt i Huset / Eller en Dør / som ^*foruareforuarer Huset / eller en Støtte aff Træ vdi en Kongelig Sal / end saadan en amectig Affgud.

Solen / Maanen oc Stierner skinne / oc ere lydige / lige som Gud befaler dem / ^*disligesteDisligest liuser Liunet / at mand seer det / Været blæss i alle Land / Oc Skyerne ferdis gennem den gantske Verden / oc gøre det som Gud befaler dem. Lige saa den Jld her offuen ned / slar Bierge oc Skowe / oc gør det som hannem er budet. Men Affguder kunde huercken røre sig eller gøre noget. Der faare skal mand icke holde dem for Guder / eller kalde dem saa / Thi at de kunde huercken ^*straffestraffe eller hielpe.

^*effterdiEffterdi at i da vide / at de ere icke Guder / Da frycter eder icke for dem / Thi at de kunde huercken forbande oc ey velsigne Konger. De kunde oc icke giffue Hedningene noget ^*tegenTegen paa Himmelen. De kunde icke gøre det ^*Liussliust / som Solen / ey heller giffue noget skin / som Maanen. De wfornumstige^*diur Diur ere bedre end de / de kunde dog ^*flyfly i en Hule / oc ^*foruareforuare sig.

Der faare er det obenbare i alle maade / at de ere icke Guder. Thi at lige som en Fule redzel vdi en Haffue kand inted ^*foruareforuare / Saa ere oc deris Affguder aff træ / forgylte oc sølffslagne / wnyttelige. Oc lige som en Busk er vdi en Haffue / paa huilcken ^*alle-hondeallehonde Fule gøre deris rede / eller lige som den Døde ligger i Graffuen / Saa ere deris Affguder / som ere aff træ / forgylte oc Sølffslagne. ¶ Mand kand oc der paa ^*merckemercke / at de ere icke Guder / Thi at det Skarlagen / som de haffue paa / ædis op aff Møl / oc de selff der til met paa det siste / saa at huer mand ^*bespaattebespaatter dem. Vel det Menniske som er Retferdig / oc haffuer ingen Affguder / Den skal icke bliffue ^*beskemmebeskemmet.

Ende paa Baruchs Bog.