XXX.

Deu. 23. OC Mose talede met Førsterne for Jsraels børns Slecter / oc sagde / dette er det / som HERREN haffuer befalet. Der som nogen mand / gør HERREN it Løffte / eller suer en Eed / at hand forplicter sin Siæl / Hand skal icke rygge sit ord / men gøre altsammen / lige som det er vdgonget aff hans mund.

Naar en Quinde gør HERREN noget Løffte / oc forplicter sig / den stund hun er i sin Faders huss oc haffuer sin Mødom. Oc hendis løffte oc forplictelse som hun gør offuer hendis Siæl / kommer for hendis Fader / oc hand tier der til / Da gelder al hendis løffte oc al hendis forplictelse / som hun haffuer giort offuer sin Siæl. Men forbiuder hendis Fader hende det paa den dag som hand det hører / Da gelder huercken løffte eller forplictelse / som hun haffde forplictet sig met offuer sin Siæl / Oc HERREN skal vere hende naadig / ^*effterdieffterdi at hendis Fader stod der emod.

|153 ihiel. Men haffuer hun en Mand / oc hun haffuer noget løffte paa sig / eller hende vndfaller aff sine læbe en forplictelse offuer hendis Siæl / oc hendis Hosbonde hører det oc tier stille paa den samme dag / Da gelder hendis løffte oc forplictelse / som hun haffuer forplictet sig offuer sin Siæl. Men staar hendis Mand der emod den samme dag som hand hører det / Da er hendis løffte løst som hun haffuer paa sig / oc den forplictelse som er vndfallen aff hendis læbe offuer hendis Siæl / oc HERREN skal vere hende naadig.

Men huad en ^*vidueVidue eller en Vdskuden loffuer oc forplicter sin Siæl met / det skal hunVdskuden Det er den som er ^*vdskudvdskuden aff sin Mand. holde.

Naar nogen mands ^*tiundeTiuende loffuer eller forplictet sig offuer sin Siæl met en Eed / Oc Hosbonden hører det oc tier der til / oc staar der icke emod / Da skal alt det samme løffte holdis / oc alt det som de haffue forplictet dem offuer deris Siœle. Men siger Hosbonden der emod samme dag / naar hand det hører / Da gelder det icke som er vdgonget aff hans læbe / som det loffuede / eller forplictede sig offuer sin Siæl til / thi at Hosbonden haffuer rygget det / Oc HERREN skal vere hannem naadig. Oc alle løffte oc huer eed som saa gøris at plage legemet met / maa Hosbonden ^*stadfestestadfeste eller rygge / i saa maade / at naar hand tier der til den ene dag effter den anden / Da ^*stadfestestadfester hand alle de løffte oc forplictelser / som mand haffuer paa sig / fordi at hand ^*tagdetagde stille der til den dag hand det hørde. Men rygger hand det effter at hand haffuer det hørt / Da skal hand bære synden.

Disse ere de ^*skickelseSkickelser som HERREN ^*befolbefol Mose / mellem Mand oc Quinde / mellem Fader oc Daatter / den stund hun er end nu Mø i sin Faders Huss.