Christian 3.s danske Bibel

[864]

Om den Beli Babylon.

Cyrus. EFter Astyagis død / kom Kongeriget til Cyrum aff Persia / Oc Daniel vaar stedze hoss Kongen / oc erligere holden / end alle Kongens Venner.

Bel. Nu haffde de aff Babylon en Affgud / som hed Bel / Den skulde de huer dag offre tolff maader Huede / oc fyretiue Faar / oc tre amer Vin. Oc Kongen tiente selff samme Affgud / oc gick daglige ned at tilbede hannem / Men Daniel bad til sin Gud.

Oc Kongen sagde til hannem / Hui beder du icke ocsaa til Bel? Da sagde hand / Jeg tien icke de Affguder / som ere giorde met hender / Men den leffuende Gud / som haffuer giort Himmel oc Jord / oc er en HERRE offuer alt det som leffuer. Da sagde Kongen til hannem / Holder du da icke Bel for en leffuende Gud? Seer du icke huor meget hand æder oc dricker daglige? Men Daniel lo oc sagde / Herre Konge / lad dig icke forføre / Thi denne Bel er inted andet inden til end leer / oc vden til aff Kaaber / oc hand haffuer end nu aldri ædet noget.

Da bleff Kongen vred / oc loed kalde alle sine Prester / oc sagde til dem / Sige i mig icke / huo som forterer dette Offer / da skulle i dø. Men kunde i beuise at Bel forterer det / da skal Daniel dø / Thi hand haffuer lastet Bel. Oc Daniel sagde / Ja Herre Konge / det ske lige som du haffuer sagd.

Oc Bels Prester vaare halffierdesinds tiue / foruden deris Hustuer oc Børn / Oc Kongen gick met Daniel ind i Bels Tempel. Da sagde Presterne / See / wi ville gaa vd / oc du Herre Konge skalt selff sette Maden oc Dricket faar hannem / oc lycke Dørren til effter dig / oc besegle hende met din Ring. Oc naar du kommer i morgen aarle igen / oc besinder / at Bel haffuer icke fortæret altsammen / Da ville wi gerne dø / Eller Daniel skal ihielslass / som haffuer ført denne løgn paa oss. Men de forlode sig der paa / at de haffde giort en lønlig Gong vnder Bordet / at huilcken de ginge altid ind / oc fortærede huad som der vaar.

Der Presterne vaare nu vdgongne / da loed Kongen sette Mad faar Bel / Men Daniel befalede sine Suenne / at de hente aske / oc loed den samme atspre offuer alt Templen faar Kongen. Der effter ginge de vd / oc lucte Dørren til / oc beseglede hende met Kongens Ring / oc gin ge bort.

Da ginge Presterne ind om natten / som de pleyde at gøre / met deris Hustruer oc Børn / ode oc drucke alt det som der vaar. Oc meget aarle om morgenen / stod Kongen op / oc Daniel met hannem. Oc Kongen sagde / Er Jndseglet wbrødet? Hand suarede / Ja Herre Konge. |865 Oc strax Dørren vaar opladen / da saa Kongen paa Bordet / oc robte met høy røst / Bel / Du est en stor Gud / oc der er ingen besuigelse hoss dig. Men Daniel lo / oc holt Kongen / at hand skulde icke gaa ind / oc sagde / See paa guluet / oc merck / hues ere disse fodspor. Kongen sagde / Jeg seer vel fodspor aff Mend oc Quinder oc Børn. Da bleff Kongen vred / oc loed gribe Presterne met deris Hustruer oc Børn / Oc de nøddis til at vise hannem den lønlige Gong / at huilcken de vaare gongne vd oc ind / oc haffde fortæret det som vaar paa Bordet. Oc Kongen loed sla dem ihiel / Oc gaff Daniel mact offuer Bel / Hand forstyrede hannem oc hans Tempel.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.