XIII.

DEr som ieg talede met Menniskens oc met Englenis tunger / oc haffde icke Kærlighed / Da vaare ieg en liudende Malm eller en klingende Bielde. Oc der som ieg kunde spaa / oc viste alle ^*lonliglønlige Ting / oc al visdom / oc haffde al Troen / saa / at ieg kunde flytte Bierge / oc haffde icke kærlighed / Da vaare ieg inted. Oc der som ieg gaffue de Fattige alt mit Godz / oc lode brende mit Legeme / oc haffde icke kærlighed / Da vaare det mig inted nytteligt.

Kærlighed er langmodig oc venlig / kærlighed er icke niedkær / kærlighed bruger icke fort^*redeligredelighed / hun opblæss sig icke / hun ^*skickeskicker sig icke hastmodig / hun søger icke det hende hører til / hun lader sig icke ^*fortornefortørne / hun tracter icke effter skade / hun glæder sig icke aff wretferdighed / men hun glæder sig aff sandhed / Hun fordrager alting / hun tror alting / hun haaber alting / hun lider alting. Kærlighed bliffuer icke træt / Spaadomme skulle ^*affladeafflade / oc ^*tungemaaltungemaal skulle ^*affladeafflade / oc Visdom skal ocsaa ^*affladeafflade.

Thi vort vidskaff er wfuldkommen / oc vor Prophecie er wfuldkommen. Men naar som det fuldkomne kommer / da skal det wfuldkomne ^*affladeafflade. ^*derDer ieg vaar it Barn / da talede ieg som it barn / oc vaar klog som it barn / oc haffde børne anslag. Men ^*derder ieg bleff en Mand / da afflagde ieg det som vaar barnactigt. Wi see nu igennem en Spegel i it mørckt ord / Men da fra ansict til ansict. Nu kender ieg det i stycke tal / Men da skal ieg kende lige som ieg er kent. Oc nu bliffuer Troen / Haabet / Kærlighed / disse try / Men kærlighed er størst iblant dem.