oc all menniskens krafft vduelig att wære: thÿ setter hun sitt haab oc tro allene til Guds miskundhed oc naade sigendis.

TJll teg rober ieg aff hiertens grund/

O Herre Gud tw hør mÿn røst/

oc hør mÿn bøn oc wer mÿn trøst/

Thÿ om tw wilde meg dømme rett/

effter mÿn ondskab som ieg haffuer fortiænt/

tha er ieg borte med alle.

Hooss teg dwer ey vden miskundhed: Esaie. lxiiij Philip. iij.

wor synder att forlade/

forgiæffs er all wor hellighed/

tw wilt hannwm inthet haffue/

J thÿn aasiwn ey funden war/

noghen menniske reen eller klar/

the ere synder alle.

For then skyld wil ieg sette mit haab/

till Guds miskund oc naade/

oc ey till |40r mÿn werdskyld eller raad/

Gud haffuer meg iætt then ewige roo/

thet er mÿn trøst oc stadelig tro/

hans ord kan icke liwe.

Oc om ieg skulde en bie til qweld/

mit haab ieg aldrig forlade wil/

ieg wil hannwm tro saa gierne/

Som hans folk Jsrael haffuer giord/

aff hiertens grund som wÿ haffue spord/

han wor theris haab allene.

Thÿ han er mild oc miskundelig/

han wil aff rett barmTitum. iij. Johan. j. Coloss. j.hiertighed/

wore synder alle forlade/

Thÿ han er thet vskyldige lam/

som oss aff dieffuelsens fengzel nam/

oc giorde oss klare oc reene.

Gud fader Søn oc then Helliaand/

hannwm wille wÿ prÿse oc ære/

thÿ oss haffuer ingen frelst vden hand/

Thÿ bør hannwm loff oc tack alleen/

til ewig tÿd for vden meen/

ther til sie wÿ nw AMEN.

Danske reformationssalmer