[e 1v]

¶ Een Christelige wiise om menniskens wselhed oc fordømmelse/

ther hun ikommen er for Adams wlydelse skyldt. Jtem aff hen|e 2rnes oprettelse oc salighed/ ther hun faar for Christi fortiæneste skyldt / Thi skal hun priise hannom/ bliffue hart widt hans ord/ oc tage seg ware for menniskens lærdom som er forgenlig/ Men Guds ord bliffuer ewindelig/

Oc gaar mett the noder som Nu fryder eder alle Christene sÿungis mett.

VEr glad oc fro all Christenhed/

och lader oss alle qwede.

Aff Jesu Christ saa inderlig/

thi han er all wor glæde.

Aff hiertens grundt wÿ prise hannom alle/

handt haffuer oss løøst aff Adams fald/

Sit liiff lod hand thet koste.

J diæffuelsens woldt ieg fangen laa/

ieg wor fordømpt til døde.

Mÿn synd meg qualde nath och dag/

ieg hadde stoor angest och møde.

Oc altÿdt sanck ieg dybere nedt/

ieg wiste ey raadt ey salighed /

Saa hadde meg synden offuerwundit.

Mÿne gode gerninger ere alle wrene/

for Gud som hiertit besinner.

Mÿn natur er baade fuul oc slem/

som ieg thet sielff fornÿmmer.

Att wilien haffuer løst til all ondt|e 2vskaff/

oc kand ey giøre thet Gud oss bad/

Thi maa ieg till helwede siuncke.

Tha ynckede Gud ÿ Himmerig/

mÿn elende offuer maade.

Hand tencte paa sÿn barmhiertighed/

hand wilde oss hielpe lade

Sith faderlige hierte wende hand till meg/

handt kostit ther paa foruden swig/

Thet kiæriste ther hand hadde.

Hand talede til sÿn kiære søn/

thet er nw tÿdt att forbarme.

Thu skal thet giøre alt for mÿn bøn/

far hen oc frels the arme.

Oc hielp thennom vdt aff syndtzens nød/

oc slaa ihiel then horde død/

Oc ladt thennom mett teg leffue.

Guds Søn sÿn fader lydig wor/

handt kom til meg paa iorden.

Aff en Jomffru bode reen och klaar/

handt wilde mÿn broder worde.

Sin Konglig macht førde handt ÿ løn/

alt vnder then wsle menniskens køn/

Handt wilde diæffuelen fange.

Handt bad oss alle komme til seg/

om wÿ wilde salige wære.

Handt gaff seg selff modt døden ÿ strÿdt/

sith liiff will handt ey spare.

Handt tede ther mett sÿn kiærlighed/

wÿ skulde bliffue hans ewindelig/

Oc aldri fraa hannom skillies.

|e 3rMitt blodt thet flødt paa iorden nedt/

ieg baar ther kors mett møde.

Jeg leedt for teg then haarde dødt/

troo thet/ och lad teg døbe.

Mitt liiff offuerwinder all dødsens macht/

all werdsens synd wor paa meg lagd

Thi æst thu salig worden.

Til Himmels igen til fader mÿn/

faar ieg fraa thette ælende.

Ther will ieg wære meglere thin/

then Helliaand teg vdsende.

Han teg ÿ angest trøste skall/

handt schal teg lære sandhed all/

Oc wiise teg rette weyn.

Thu skalt predicke then Christelige tro/

ther ieg befalde att lære.

Oc ælske hwer anden aff hierte oc hw/

thet skall mitt bud nw wære.

For menniskens lærdom wochte teg/

thi hand forderffuer all sandhed/

Guds ord thet bliffuer ewindelig.

Danske reformationssalmer

Ludwig Dietz: Nogle nye Psalmer oc Lofsange.

¶ Een Christelige wiise om menniskens wselhed oc fordømmelse/