[a 4v]
¶ Een skøn wise/ vdi huilcken ith menniske bekiender oc begræder sÿn elendighedt/
begerendis forbedring/ hielp och trøst aff Gudtz ordt.
HJelp Gudt huore stooer er menniskens sorge oc nødt/
huem kandt thet alt fortelge/
Plath ligger handt vdi alle radt er dødt/
oc ey weed sÿn elende/
hierte modt oc sindt/ er slett forblindt/
forderffuit ÿ alle maade/
kandt sig inthet til raade/
Kiender inthet goth/ holder thet for spott/
thet Gudt er kiertt/ haffuer sig forført/
modt all hans hellige wilge.
O HERRE Gudt hielp oss thette iammer stille.
Jngen roo paa iorden her handt finde
|b 1r maa/
ingen macht kandt hannom redde/
thi synden hannom formaledider saa/
O Gudt hielp her aff nøde/
till tig HERRE blidt/ aff megen ÿdt/
raabe wÿ thu høgiste gode/
begaffue oss mett thin naade/
Naar døden kommer/ oss alle mett kiømmer/
forraader handt/ att ingen kandt /
thin gunst oc naade foruerffue.
O HERRE Gudt/ ladt oss icke saa forderffue.
A huadt wor nu thin wrede her saa grum
thin ordt the loghe forborgen/
Men nw the giffue sÿne liwdt igen saa from/
will ingen nw meer sørge/
mandt hører them wel/ mett Christelig skiell/
dog faa wille them anamme/
oc sÿn vndtskaff bekiende.
Thet er beder giordt/ ey høre thin ordt/
endt høre them saa ther effter ey att gaa/
a wor straff haffuer ingen maade.
O HERRE Gudt/ skienck oss aff thin gunst oc naade.
See oss an formedels thin kiære søn/
som teg monne well befalde/
Saa dyrth haffuer handt oss kiøbt till sig igen/
rigelig betalith alle.
Och mett sÿn dødt/ løøst all wor nødt/
thin naade wilde thu oss skiencke/
hans blodt skal oss bestencke/
thin wrede ladt staa/ straffe
|b 1v oss ey saa/
forget wor skyldt/ oc wer oss huldt
wor syndt bekiende wÿ alle.
O HERRE Gudt/ thine børn ladt oss nw kalle.
Then stundt thu haffuer saa kortelig thine ordt/
sendt oss igen paa iorden/
Til trøst som wore aff dieffuelske skudt formyrdt/
lad oss nw fromme worde/
thet er ÿ thin macht/ er all wor acht/
ingen raadt kunde wÿ fram leede.
Wÿ ere vdi thin wrede/
see icke an/ wor syndt oc skam/
men kiendt thit ordt/ all naade haffuer giordt /
thi thet er menniske worden.
O HERRE Gudt/ ladt thet for oss haffue thaalit.
Frygde tig mett snildhed/ thu som æsth hans folck /
forsmaadt skalt thu ey bliffwe /
Men see att thu ey plat fornechte skalt/
then skatt handt tig haffuer giffuet/
Thet er hans ordt/ ther ÿ bliffue hartt/
thet giør oss ey ath wÿge/
hues kraffter ere saa rige/
Hwor thet er beskieert/ bliffuer thet formeert/
troo fast ther paa/ ladt twiffuell gaa/
seth haab till then her offuen.
O HERre Gudt/ til euig tÿdt wÿ tig loffue/
AMEN.
![[a 4v]](/static/facsimiles/dietz-salmebog-1536/011.jpg){kind=link}
