[f 3v]
¶ Een skøn aandelige wise om Guds krafft och macht.
O Herre Gudt thet kommer nw vdt/
dit ordt som skiult wor lenge.
Vdaff thin naade vdi mange maade/
som
|f 4r Paulus giffuer oss til kende.
Och ydermere/ Apostle flere/
aff thin Guddommelige wilge.
Thi tacke wÿ teg ydmygelig/
at wÿ haffue leffuit then thime.
Att thet mett macht ÿ liusit nw er lagt/
thet siunes wel obenbare.
O Gudt mÿn herre wer thennom naadig/
som teg daglige forsage.
Oc achte mere/ paa menniskens lære/
end paa thin hellige wilge.
Lad thennom forstaa/ ath the ey maa/
Mett saadant tant bliffue frelste.
Wilt thu mett ære een god Christne wære/
mett troen skalt thu thet bewise.
Set thin tillid vdi alle tÿdt/
haab oc tro paa Gudt all ene.
Elske hannom offuer alth/ giør ingen falsk/
det samme will Gud saa haffue.
Jth renth hierte ÿ teg vden falsk och swig/
Kand inthet creatur teg giffue.
All ene thu HERRE kand saadant giøre/
aff thin wsielige naade.
Huo det kand tro han haffuer ro/
oc hanom kan inthit skade
Om thet saa waare/ att Pawen saare/
hand wilde thet ordt fordriffue/
Tha kand hand ey/ om thu siger ney.
Thi skal hand thet lade† lade] lade lade orig. bliffue.
|f 4vHielp herre Gud i the
nne nød/
ath the sig motte omuende/
the icke betencke/ thit ordt forkrencke/
oc wille thet inthet kende.
Men sige slet thet er wret/
end dog the thet aldrig læste.
Haffue icke heller hørt thit dyrebar ord
Er thet ey een ret dieffuels wesen.
Jeg tror ey andet end thet er sandt/
som Paulus monne oss skriffue/
att skulde forgaa bode store oc smaa/
Men thit ord thet skall bliffue/
vdi ewighed/ wor ther end wrede/
mange forstockede hierter.
Lade the ey aff/ tha faa de straff/
dieffuelen skal quiste dem nedre.
Gud er mÿn herre/ oc ieg er den
som hans død kommer til gode.
Thi han for wist haffuer meg forløøst/
met pine och døden then haarde/
Thi tacker ieg teg/ ath thu wilt meg
effter din foriett wil giffue.
Alt huad ieg bedis/ thet skall meg wedis/
J døden och saa i liffue.
O HERRE ieg haabis att tw wilth/ dem
ÿ ingen nødt forlade.
Som thit ord nw aff hierte oc hw/
som gode tienere fatte.
Tw giffuer them wist/ den ewige trøst/
och lader them aldrig forfaris.
Thi beder ieg teg/ thu lad icke meg.
Aff dieffuelen nw mere daaris.
![[f 3v]](/static/facsimiles/dietz-salmebog-1536/049.jpg){kind=link}
