[g 4r]
¶ Thenne Sang siungis om Julen.
ALle Cristne frøyde seg nw/
oc gledis denne tÿd.
At Gud Faders eenborne Søn/
till them er nw kommen hidt.
Glede oc fred kom her ned/
wed een Søn aff Jomffru skøn.
Oss til fromme monne hand komme aff Gud.
Engle skare gledis oc nw/
som ÿ luchten fare.
For thin Christi mandoms ære/
hoss hannom monne de were.
Fred oc glede the betede/
heder alle thine vdwalde.
Som thu ther til wilde kalde aff gunst.
Patriarcher oc Propheter/
lang tÿdt haffue begerit.
At thin kere Søn wor herre/
snart wilde komme her ned.
At fuldkomme talen din/
som du sende dem ÿ sind.
De och saage thet Gud loffuede glede.
|g 4vJohanes endt nw vfødder/
gleddis y sÿn moders liff.
At din kere Søn wor herre
kom til oss saa ydmyg.
O stor glede oc stor trøst/
faa de Christne ÿ all brøst/
naar de høre mett theris ørhne. Thine Budt.
Huilcken glede Gud betede/
teg o Elizabet.
Wed din byrde der tw hørde/
huad Gud hagde før forseet.
Lige oc saa Simeon /
der han til Guds tempel kom/
gledde hand sig den tÿdt der wed/ Oc sagde.
Forlad nw din suend o herre/
effter dit ord ÿ fred.
Fordi mine øgne haffue
nw seet thin rette salighed.
Som faar alle menniske/
er beredt wed teg Christe/
Hedenske folckis lÿuss oc Jsraels ære.
Anna oc saa Prophetissa/
Phanuelis daater.
Gleddis sig wed teg o Criste/
att tw oss fødder æst.
Oc kundgiorde alle dem /
som teg forbiwde hwer oc een/
Tw som ene wost den rene Guddoms seed.
O Gud ÿ then høgeste trone/
loff were teg oc ære.
Faar atskillig gunst oc naade/
som tw oss førre tilsagde.
Wed din tale wed dit ord/
som tw sende oss ned til iord/
Ath hugsuale thine wdwalde ther mett.