|1 Denn Første Søndag i Aduent.
Introitus dansk.
[Illustration]
HERr Christ Gud Faders enborne Søn/
som er hans euige raad/
Er aff hans hierte vdgangen/
ligeruiss som screffuit staar/
Hand er den Morgenstierne/
vort
|2 Hierte opliuser saa gierne/
met sin Miskundheds ord.
For oss it Menniske er vorden/
J siste Verdsens tid/
Hans Moder ey forloren
Hendis wkrenckelig kyskhed.
Dieffuelen haffuer hand belenckit/
Himmerig igen oss skenckit/
Met det euige Liff.
Vilde du oss naaden giffue/
At wi maatte ret forstaa/
J Christelige tro at bliffue/
J Aanden dig tiene saa/
Vort hierte maatte smage
Din sødhed alle dage/
Oc tørste altid effter dig.
Du skaber alt paa Jorden/
Oc est din Faders krafft/
Regerer det met dine Orde/
Sterckelig met Guddoms mact.
Din naade i oss optende/
Vort hierte om til dig vende/
At wi ey tuile paa dig.
Straff oss vdaff din gode/
Oc styrcke oss met din naade/
Fri oss fra Helffuedis vaade/
At Guds børn wi bliffue maa/
At wi her aldrig mere
Vden Christi ord begære/
Oc Menniskens lærdom forsmaa.
|3 Vor gierning oc vor tancke
Vilt du bestyre saa/
Den gamle Adam krencke
At den ny nu leffue maa/
At wi nu icke mere
Vor Legemis lyst begære/
Men alltid tencke paa dig.
