|129 Paa fastelaffns Søndag/ Om Christi Daab.
Introitus Dansk.
[Illustration]
CHristus kom selff til Jordans flod/
effter sin Faders villie/
Oc aff Sanct Hans sig døbe loed/
sit Embede at opfylde/
Jt bad hand stifftet
|130 der/ oc bød
at afftoe alle vor Synder/
oc sencke ned den bitter død/
vdi sit Blod oc vunder/
det galt om it nyt leffnit.
Saa hører til oc mercker here/
Huad Gud monne Daaben kalde/
Oc huad en Christens tro skal være/
At vndfly Ketter alle/
Gud vil at der skal være Vand/
Dog icke Vand allene/
Hans salige Ord met hellig Aand
Er der hoss oc oss tiene/
Hand selff er den oss døber.
Det vilde Gud for Verden klar
Met Ord oc tegen giøre/
Gud Faders røst mand obenbar
Da kunde hoss Jordan høre/
Det er min elskelig Søn/ sagde Gud/
Hand monne mig vel befalle/
Thi er til eder min villie oc bud/
At i hannem hører alle/
Oc følger saa hans lære.
|131 Guds Søn hand siunlig ocsaa staar
J Mandom sin met ære/
Den hellig Aand oc nederfoer/
J Due skick vilde hand være/
At wi skulle icke tuile der paa/
Naar wi til Daaben komme/
All tre Personer oss Døber saa/
Oc der met oss til fromme
Vil hoss oss bo oc bygge.
Christ siger/ i Discipler mine
Gaar hen all Verden lærer/
Hun er fortabt i Synder sine/
Det er tid hun sig bedrer/
Huo tror oc lader Døbe sig/
Skal der ved salig bliffue/
Jt nyfød Menniske er vden suig/
Som ey skal dø/ men leffue/
Oc Himmerig vist arffue.
Huo icke tror huad Gud her bød/
Hand bliffuer i Synder sine/
Oc er fordømt til euig død/
Dybt ned til Helffuedis pine/
Hans fromhed ingen hielp tilfør/
Forgeffuis hans gierning ere/
Den Arffsynd dem til intet giør/
Som hand ifød monne være/
Hand kand sig selff ey hielpe.
Vor øyen seer alleniste Vand/
Som Menniske Vandit rører/
Men krafften lærer vor tro i Aand/
Som Christi blod tilfører/
Det er for troen en røder flod/
Aff Christi blod vel farffuit/
Til alle Synd en lægdom god/
Som wi aff Adam arffuit/
Oc selffuer haffue bedreffuit.
