[147]
Effter Velsignelsen/ som her effter følger.
|148JEsu Christ dig tacke wi/
du loedst oss icke fortabis/
Fra vor Synd giorde du oss fri/
du vilde selff for oss plagis/
Thi du haffde oss inderlig kier/
vel dem det kunde besinde/
at du for vor skyld døder er/
der met wi Himmerig vinde/
haffde du icke dit Blod vdgiffuit/
och saa for oss betalit/
da haffde wi alle fortabit bleffuet/
|149 til Helffuedis grund nedfaldit/
Jesu Christ wi tacke dig/
wi loffue dig/ wi prise dig.
Huo haffuer hørt slig Kierlighed/
Som Gud Fader haffuer oss beteed?
Wi som vaare aff Synder leed/
Thi alle hans Bud haffde wi forget/
Derfaare vaar hand paa oss vred/
Wi vaare hans wuenner alle/
Euig pine haffde wi fortient/
Ret baade vnge oc gamle.
Men Gud for sin miskundhed
Monne sig offuer oss forbarme/
Sin eniste Søn sende hand her ned/
At frelse oss wsle oc arme.
Jesu Christ wi tacke dig/
Wi loffue dig/ wi prise dig.
Derfaare skulle wi være glade/
Oc altid Gud fast loffue/
Hand vil inted andet haffue/
For sin velgierning oc gaffue/
End at wi skulle Synden offuergiffue/
Derfaare leed Guds Søn pine/
At wi skulle nu ret Christelige leffue/
Huer anden elske oc lide/
Giøre dem gaat som oss giøre ont/
Som Gud imod oss monne giøre/
Der paa kiendis wi at være Guds folck/
|150
Om wi oss i kierlighed øffue.
Jesu Christ wi tacke dig/
Wi loffue dig/ wi prise dig.
All anden Sang skal holdis paa disse effterfølgende Søndage/
lige som paa denne Søndag Inuocauit. Men hues ingen
Offer skeer/ ey heller ere Communicantes, Da skal
siungis/ Gud Fader oc Søn oc helligAand: ind til enden/ Oc siden alting
endis/ som paa denne Søndag Inuocauit.