|350Den Trettende Søndag effter Trinitatis.
Introitus Dansk.
VAare Gud icke met oss denne tid/
saa skal Jsrael sige/
Vaare Gud icke met oss denne tid/
wi haffde lid angist oc quide/
Gud saa de Christne store oc smaa/
aff mange vantro foractis saa/
som dem monne saare forfølge.
De Menniske ere i hu saa vrede/
De reyse dem mod oss alle:
Saa leffuendis haffde de siunckit oss ned/
Met grumhed oss offuerfalde.
Vor Siel hun gick igennem det Vand/
|351 Wi haffde forsiunckit alle Mand/
Haffde Gud icke met oss værit.
Benedidet være Herren/ der oss ey gaff
Vnder deris Tender fangne/
Alt som en Ful der snaren kommer aff/
Saa er vor Siel vndgangen/
Den Snare er brusten/ oc wi ere fri/
Vor Herris naffn det staar oss bj/
Som haffuer skabt Himmel oc Jorden.
Ære være dig Gud i euighed/
Vor Fader lodst du dig kalde:
Begaffue oss met din miskundhed/
Wi bede du oss ey vndfalde.
Den ære din Søn skal være lig
Fra nu oc indtil euig tid/
Den hellig Aand ey fra skillies.
