|417Offertorium.
SAa taler den wuise mund/
Den rette Gud wi mene/
det siger hand ey aff hiertens grund/
hans gierning giffuer det til kiende/
Hans hellighed er for Gud stor spot/
i all hans gierning er intet got/
Jngen aff dem Gud ret dyrcke.
Gud selff aff Himmelen saa her ned
Paa alle Menniskers Sønner/
Da hand deris gierning haffde seet/
Om hand nogen kunde finde
Der hans Ord oc vey for øyne haffde/
Oc noget effter hans villie giorde/
Der kunde hand vel paa acte.
Der vaar ingen paa rette vey
|418 De vaare alle
afftrædne/
Alle giorde ont/ de straffedis ey/
Huer haffde onde seduane/
Jngen aff dem giorde aff hiertet gaat/
Jhuor meget de haffde aff Gud faat/
Thi maatte hand til at tale.
Huor lenge ville i vanuittige være/
Eders ondskab ey forlade/
Oc spare mit Folck effter min villie/
Oc giøre dem ingen skade/
Nu vel i tro ey ret paa Gud/
J kalde paa hannem ey effter hans Bud/
J ville eder selff forsørge.
Derfor haffue de aldrig ro/
Men altid monne de frycte/
Gud hoss de Fromme vil altid bo
De sig paa hannem forlade/
Der offuer forsmaa den Armis raad
Oc holde hannem alt for spot oc had/
At Gud hans trøst er vorden.
Huem skal Jsrael den arme
Saligheden giffue?
Gud vil sig sit Folck forbarme
De Fangnis frelser bliffue/
Det vil hand giøre ved sin Søn
Der aff bliffuer Jacob gantske køn
Oc Jsrael sig glæder.
*
