[29r]
En Lofsang aff Christi opstandelse
CHrist laa i dødzens wonde
for wore synder giffuen/
han er igen opstanden/
der fore skulle wi være glad/
hannem tacke oc prise i alle stad/
oc siunge Alleluia
bland mennisken alle paa iorden/
det giorde wor
|29v store synder/
i dem wi fødde wore/
oc greb oss alle met en fart/
hans fanger motte wi være
Jesus Christus Gudz eniste Søn
han er i vor sted kommen/
der met haffuer han bort tagit
fra døden bode velde oc mact/
oc all hans grumhed nederlagt
han kan nu oss intit skade
Det wor en vnderlig strid/
oc liffuit offuerhand fick/
oc monne døden affliffue/
Der hagde scrifften omtalit før/
ath en død den anden sløg/
han haffuer sin seyer nu tabit
der om Gud hagde screffuit/
det bleff paa korssit for huer mand/
brent i største kerlighed
hans blod renser oss aff all vor synd/
at døden kan oss inted tuinge/
Christus
Coll
iihaffuer hannem
offueruundit
Saa holde wi den store høytid/
ath Gud er oss nu mild oc blid/
oc haffuer oss løst aff møde/
han er selff det euige liuss/
han kan vort hierte ret vnderuise/
wi skulle
|30r fly syndsens mørckhed
Gudz ord skulle wi effter følge/
det er vore sielis søde brød/
han er oss ont och icke god/
Christus vil vore sielis mad være/
ret tro kan andet ey lide
Han haffuer oss frelst fra synd oc død alt met sin bitter
pine/
staa op oc bliffue nu rene/
oc leffue alle retuiselig/
oc elske huer anden vden suig/
det vnde oss Christus