Malmøsalmebogen

LOffuer Gud i fromme Christne

queder oc værer glade/

met konnig Dauid psalmiste/

priser Gud i alle stad/

Psal xxxiiiAt Gudz ord monne nu klinge

saa vit offuer alle land/

der met wi Christum finde

vor eniste frelser mand

Gud haffuer nu aff sin naade/

opuect en Christen mand/

Gudz ord monne han framdrage/

Der met beuiser hand/

ath wi som kallis Christne

haffue lenge farid vilde/

til alt gaat wærid vissne

det vaar vore lærefæHierem l Joh xiiii Johan viii Roma i Psa lxxxidrers skyld

Reth vey til hiemmerige/

er Gudz ord vden tuil/

som Christus selff siger

huo hannem følger far ey wild/

Men wi haffue det foractid/

ingen tro satte wi der paa/

thi haffuer oss Gud |51r bort kastid/

oc lod oss i mørcke gaa

Alt det som wi monne gøre/

vor ingen mand nøtteligt/

thi dieffuelen monneGene iii Hier xxiii i Tim iiii oss føre/

ret mod Gudz ord altid/

Met falske iertegen och drømme/

satte han sin snare for oss/

Ath wi skulle Gudz ord glømme/

och saa met hannem forgaa

Han haffuer och ladit scriffue/

mod Gudz ord lærdom ny/

der met hanii Tessal i i Corin xvi monne forgiffue/

alle dem som Gudz ord sky/

Och sette deris haab til andit

en Christi pine oc død/

de ere aff Gud forbandit/

oc komme til helffuedis glød

Der paa skal mand dem mercke

som dieffuelsens lærdom følge/

ath de villeHier xviii altid gerne/

haffue deris egen vilge/

oc følge deris egne sinde/

oc menniskens falske lærdomme/

Gudz ord wille de ey nemme/

de ere dem beske och hwasse

De holde mere aff deris wane/

och gamle forfædrers dict/

en aff Gudz ord det sande

och Gud faders hellige skrifft

Som ewig tid haffuer wærid/

dogJohan i|51vi Ti iiiisige de ath det er nyt/

Gudz ord haffue de forladit

oc dieffuelens lærdom till dem byt

De klæde stocke oc stene/

oc holde beAbacuc iisynderlige dage/

der met ville de Gud tiæne/

och der fore hiemmerige haffue/

De fattige lade de fryse/

och lide hunEsa lviiiger oc nød/

Gud bød wi skulle dem spise/

hans bud wi inted skøde

Er det icke en stor blindhed/

ath de Esaie vi Joan xiiii Joan xiiiwille Gud ey tro/

som er den euig sandhed/

oc wil giffue dem euig ro

Alle dem hans lerdom følge/

det haffuer Christus fortiænt/

alt oppaa kaarssens galye/

der till vaar han vdsent

Gud fader haffuer sin søn skickit/

til Joan iiialles vor salighed/

han haffuer oss sin scrifft giffuit/

hun er fulkommelig/

Hun kan dig all sandhed lære/

alt som ii Tim iii Ma xxiiidig er nytteligt/

wi behøffue ey mestere flere/

Christus giffuer hiemmerige

Thi lade wi dem nu fare/

som tro Mat xvpaa sin egen krafft/

wi wille hoss gudz ord wære/

oc tro huad Christus haffuer |52r sagt/

J hannem all sandhed findis/

all naade och all miskund/

de skulle metColoss ii Joan iii dieffuelen twingis

som hannem tro ingelund

Seduane kan dem ey hielpe/

naarJoan viii dommen holdis skal/

oc ey deris gamle forfædre/

Christus bliffuer offuer demJoan v Math v alle/

Hans ord skulle da framgonge/

oc alle skulle hiemmerige fonge/

som hannem haffue gongit til hande/

och effter hans lærdom vandrit

Priss wære Gud euindelig/

som ossEphesi i haffuer sine ord sent/

met dem wi kunde bliffue salig/

oc komme fra dieffuelsens tant/

De lære ath tro gud all eneMat xxii

altid for vden galle/

oc vor ieffn christen ath tiene/

det vnde oss Christus alle

Danske reformationssalmer

Christiern Pedersen: Malmøsalmebogen

En gantske skøn Euangeliske vise om Gudz ord och lærdommePsa lxxxi