af
Som poesi var reformationstidens danske salmer karakteriseret ved at være rytmisk frie. Digtenes strukturerende element var trykstavelserne, mens de ubetonede stavelser varierede i antal og placering. Derfor kunne sammenhængen mellem stavelser og toner være forskellig fra strofe til strofe. Artiklen præsenterer en undersøgelse af, hvordan kirkegængere i reformationstiden kan have sunget salmerne ved at belyse de musikalske virkemidler, som blev taget i anvendelse for at understøtte integrationen af tekst og musik i bevarede nodetryk. I centrum af undersøgelsen står Hans Thomissøns Den danske Psalmebog fra 1569.
Udgivet i: Jens Bjerring-Hansen, Simon Skovgaard Boeck og Eva Skafte Jensen (red.): Nogle betænkninger om dansk sprog og litteratur. Festskrift til Marita Akhøj Nielsen, København: Universitets-Jubilæets danske Samfund 2021, s. 463-85
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet og Velux Fonden • Privatlivspolitik
