Indledning

I et særligt register har Thomissøn opregnet fem salmer, han har uddraget af den senmiddelalderlige danske præst og digter Hr. Michaels danske værker. Thomissøns formål er – forstår man af hans indledning til registret – dels at fremhæve litterære kvaliteter i den ældre digters værk, dels, og navnlig, at advare mod “saadanne gammel papistiske Surdey (...) Thi der findis i disse tider (diss værre) mange som vnderligen oc ilde scriffue om Guds ord oc de hellige Sacramenter/ ja om den gantske Christendoms Lærdom” (Bbb 1v). For at imødegå denne papisme, har Thomissøn derfor korrigeret Hr. Michaels digte. Hans beskrivelse af dette arbejde er dels meget overordnet, “de sang som ere samlit” (overskriften, Bbb 1r), dels temmelig kortfattet: “Huad der findes ilde aff hannem lagd Jomfru Marie til/ det haffuer ieg met rette set om vor Herre Jesu Christo” (Bbb 1v). Men at Thomissøns revision er langt mere omfattende end simple udskiftninger af disse proprier, har forskningen længe været opmærksom på.

I Carl J. Brandt og Ludvig Helwegs Den Danske Psalmedigtning findes fire af Thomissøns reviderede Hr. Michael-tekster gengivet synoptisk med Thomissøns version som udgangspunkt. Nedenfor anføres den femte salme, “Nv lader oss tacke aff hiertens grund”. Men i modsætning til Brandt og Helwegs opstilling følges her originalens rækkefølge. Herved bliver det klart hvor store dele, Thomissøn har oversprunget i sin revision og hvordan han flytter rundt på enkeltdele i teksten og tilføjer nyt. Thomissøns version kan læses sammenhængende i tekstbasen. Hr. Michaels tekst citeres efter originaltrykket fra 1515, i Chr. Molbechs udgave (1836) findes stykket s. 79-91.

Oversigt

	Hr. Michael 1515 (H5v-I6r)		Thomissøn 1569 (74r-77v)
1	Thet fiærdhæ capitel i boghen staar
2	mærcker huad thet mwnæ myeenæ
3	baadæ glædæ oc sorg til hiarthet gaar
4	aff psalterens xv sckilsteenæ
5	Nar the læsses fram aff hiarthens grwnd
6	gudz pynelsæ mwnæ the mærckæ
7	Som han taaldæ i then yderstæ stwnd
8	hanss hiarthæ mathæ saaræ wærckæ
9	|H6r ¶ The[n] førstæ steen.
		1	NV lader oss tacke aff Hiertens grund	1
		2	Gud for sin Naade oc store miskund
		3	Hand haffuer oss løst fra Helffuedis nød/
		4	Oc friid oss fra den euige Død.
10	Then tiid han ood syn siistæ mad	5	Der Jesus aad sin siste mad/	2
11	met synæ disciplæ godhæ
12	Ey noghen aff them war tha fuld glad	6	Jngen aff hans Discipler vaar da glad/
13	tog the hoss ihesum stodhæ
14	Met them han baadhæ sad och stod	7	Met dem hand baade sad oc stod/
15	alt i the samæ tidhæ
16	Gaff them syt leghom: syt dyræ blod	8	Gaff dem sit Legem oc dyrebar Blod.
17	thet sighes offuer wærdhen swo widhæ
18	Han toodhæ theres fødder met hænder synæ	9	Hand tode deris Føder met hender sine/	3
19	och kysthæ them allæ til lighæ
20	Før han wildhæ taalæ then hordhæ pynæ	10	Før hand vilde taale den haarde pine/
21	en sckaberæ til himmerighæ
22	Iudas war och i hoben met	11	Judas vaar da i haaben met/
23	en sckalck i blandt them allæ	13	Judas en Skalck iblant dem alle/	4
24	Baadhæ liiff och sial sætthæ han til wæd	12	Baade liff oc Siel sette hand der ved.
25	gud wildæ han mæstheræ kallæ	14	Jesum monne hand sin Mester kalle/
26	Och sagdæ haffuer ieg hær sckyld i bland	15	|74v Hand sagde/ haffuer ieg her skyld iblant/
27	at thu scalt dødhen lidhæ
28	Ieg loffuer thet badhæ met mwnd och hand	16	Jeg loffuer dig gaat met Mund oc haand.
29	hoss tig wil ieg ey bidhæ
30	Gud swaredhæ met sachtmodigheed	17	Jesus suarede met sactmodighed/	5
31	som the maathæ allæ høræ
32	Thet thu haffuer foræ ieg fuld wæl weed	18	Huad du vilt giøre ieg fuld vel veed/
		19	Det skal fuldkommis om mig er spaad/
		20	At Menniskens Søn skal bliffue forraad.
33	|H6v gør snart thet thu wilt gøræ
34	Iudas gick bort fran gudz samfwnd	21	Judas gick bort fra Guds samfund/	6
35	til iødernæ mwnæ han kommæ
36	Bad them gribæ hannum i mydnatz stwnd	22	Bad Jøderne gribe Jesum samme stund/
37	sig sielff til lidhen frommæ
38	¶ Then andhen steen.
39	Christus met synæ disciplæ vpstood	23	Jesus met sine Discipler opstod/
40	met sorg och hiarthens qwidhæ
41	Gick bort och swethæ wand och blood
42	i yrthægordhen wildhæ han bidhæ	24	J Vrtegaarden suetis hand Blod.
43	Ther bleff han greben: bondhen och baard	25	Der bleff hand greben bunden oc baard/	7
44	til stadhen mathæ han ganghæ
45	The leddhæ hannum for en domeræ haard	26	De ledde hannem for en Dommere haard/
46	for han war theres fanghæ
47	Annas spwrdhæ at: hwi komst thu hiid	27	Annas spurde at/ hui komst du hid/
48	mædhen thu staar hær swo eenæ
49	Huad haffuer thu lærd: huad er thyn iid	28	Huad haffuer du lærd/ huad er din Jid?
50	huar æræ thynæ manghæ sweenæ
51	Myn lærdom haffuer ieg spred swo widhæ	29	Min Lærdom haffuer ieg spred saa vijde/	8
52	bewises kan thet met sænnæ	32	Beuisis kand det sant at være.
53	Ieg swarer ey meræ paa thessæ tidhæ	30	Jeg suarer ey mere paa denne tid/
54	spør andræ huad ieg mwnæ kænnæ	31	Spør andre at huad ieg monne lære/
55	¶ Then tredyæ steen.
56	Malchus slog hannum wed syt kindbeen	33	Malchus slo hannem ved sit kindbeen/	9
57	scalt thu swo swaræ myn herræ	35	Skalt du saa suare min naadige Herre?
58	|I1r Føghæ bæddræ thynæ ord och war ey seen	34	Føye bedre din Ord oc vær ey seen/
59	eller th[u] scalt faræ werræ	36	Tie quær eller du skalt fare verre.
60	Cristus swaredhæ met ydmygheed
61	hwij sloest thu mig swo saræ
62	mod tig brød ieg ey thet ieg weed
63	eller noghen i thenæ sckaræ
64	¶ Then fiærdhæ steen.
65	The leddæ hannum tædhen met stoer wlaad	37	De ledde hannem som de kunde nest	10
66	her Caypham søgthæ the allæ	38	Alt til Caipham den ypperste Præst/
		39	Der slog oc støtte hannem all den Skare/
		40	Oc spytte hannem i hans Ansict klar.
		41	|75r Da lidde den Herre stor spot oc skam/	11
67	Maria fulgdæ effther met suck och graad
68	syn søn mwnæ hwn hannum kallæ
69	Iodut huad ynck huad sorg hwn leed
70	thet kan ey menniscken syæ
71	Then gud ther pynthes han thet wæl weed
72	hwn mathæ alt staa och tyæ
73	Hwn saa hannum bondhen for rætthæ staa
74	hwn kwnnæ thet inthet boodhæ
75	For hannum wildhæ hwn i døden gaa
76	før han syt liiff ther loodhæ
77	¶ Then fæmtæ steen.
78	Han kom sidhen for pylati dom	42	Hand kom siden for Pilato fram/
79	war bondhen: och led mod rætthæ
80	Pylatus swaredhæ och saa sig om
81	mod hannum huad kwnnæ i trætthæ
82	The iøder kærdhæ paa hannum mangfold	43	Der robte Jøderne som de kunde mest/
		44	At hand strax maatte bliffue kaarsfest.
83	|I1v och kærdhæ mod allæ rætthæ
84	Uort falck haffuer han locket bort met wold	45	Folckit haffuer hand forførd met vold/	12
85	mod oss yppedæ han stoer trættha
86	Uij sculdhæ ey keyseren giffuæ sckat	46	Forbiuder at giffue Keyseren told
87	hannum huercken tyænæ eller lydhæ
88	Sagdæ han: som wij hær haffuæ fat
89	ondt bør hannum thet at nydhæ
90	Gudz søn kaller han sig waræ sand	47	Oc anden Skat/ kaller sig Guds Søn.
91	swo ynckælighen kan han liwffuæ
		48	Thi bør denne Død at være hans løn.
92	besckoder nw allæ thenæ fwlæ mand
93	om thet hannum noghet kan dwæ
94	Forbywder han ether giffuæ keyseren sckat	49	Forbiuder hand eder at giffue Skat/	13
95	thet maa ieg ickæ høræ
96	Til domeræ aff hannum er ieg hær sat	50	Til Dommer aff Keyseren er ieg sat/
97	ieg sigher huad i scullæ gøræ
98	Binder hannum met reeb och stærckæ band	51	Binder hannem met Reb oc haarde baand/
99	synæ ord scal han vndgældhæ
100	Faar hannum herodi vti syn hand	52	Faar hannem Herodes i sin haand.
101	tog han haffuer guddoms wældhæ
102	Huad ræt han sigher i scullæ hannum gøræ	53	Huad Ræt hand siger/ skulle i hannem gøre/	14
103	ther met lader ether nøghæ
104	Han scal hannum kændhæ wreffuel at føræ	54	Hand skal hannem kiende wret at føre.
105	synæ ord blant falck at føræ [fejl for føghæ]
106	¶ Then sætthæ steen.
107	|I2r Herodes holt hannum for spee och spot	55	Herodes holt hannem for spe oc spot/
108	then tiid the met hannum kommæ
		56	Met sine Tienere som de formaatte.
109	Eth purpurklædæ thet war ey got
110	fick han met lidhen frommæ
111	Leder hannum hæden sckiøt och brat	57	Leder hannem heden baade skøt oc brat/	15
112	thi han wil inthet talæ
113	Och sigher pylato godhæ nat	58	Oc siger Pilato gode nat.
114	thet wil ieg ether befalæ
115	¶ Then sywendæ steen.
116	Pylatus tog ihesum til sig igeen	59	Pilatus tog hannem til sig igen/
117	slog aff hanss hwd giordhæ hannum thet myeen	60	Sled aff hans hud oc giorde hannem meen.
118	hanss blood thet rand swo widhæ	61	Hans Blod det vdrant da saa vide/	16
		62	For oss vilde hand den pine lide/
119	Fran hanss hoffuet och til hanss food	63	Alt fra hans Hoffuit oc til hans Fod/
120	for tig gaff han syt dyræ blood	64	For oss gaff hand sit dyrebar Blod.
121	gømen stinghæ lod han syn sidhæ
122	¶ Then ottendæ steen.
123	Pylatus hannum sidhen kronæs bød	65	Pilatus hannem siden krunes bød/	17
124	hanss hyærnæ alt offuer hanss øgenæ flød	66	Hans hierne alt offuer hans øyne flød/
125	han wort tha rød met allæ
126	eth røer fick han hannum i syn hand	67	|75v Jt Rør fick hand hannem i sin haand.
127	besckoder ether konning aff iødeland	68	Beskuer eders Konning aff Jødeland.
128	swo bør ether hannum at kallæ
		69	Der hand stod blodig fra taa til top/	18
		70	Jt Purpur klæde hengis paa hans krop.
129	¶ Then nigendæ steen.
130	The bøgedhæ theres knææ mod hannum aff spee	71	De bøyde deris hoffuit/ men hannem til spe/
131	estw wor konning tha maa thw lee	72	Est du vor Konning/ da maattu lee.
132	at thu haffuer tyæneræ manghæ
133	Bondhæ foræ hanss øgenæ i samæ tiid
134	och sagdæ thyn kaabæ er wynghæ siid
135	|I2v striber haffuer hwn fuld langhæ
136	Eya scalt thu wor konning wæræ	73	Eya skalt du vor Konning være/	19
137	thyn konningelighæ stadt bør tig at bæræ	74	En Kongelig Spir bør dig at bære.
138	giff oss sidhen thynæ gaffuæ
139	Malchus gick fram swo høgt han loo	75	Malchus gick frem saa høyt hand lo/
140	fuld hart han ihesu kyndbeen sloo	76	Saa hart hand Jesu kindben slo.
141	en kyndhæst scalt thu haffuæ
		77	Pilatus taler aff sin forstand/	20
		78	Jngen skyld finder ieg hoss denne Mand.
		79	Men Jøderne robte som de kunde mest/
		80	Tag bort oc lad hannem bliffue kaarsfest.
		81	Hand vil være offuer oss Jøder alle	21
		82	En Konning/ saa lader hand sig kalde/
		83	Spør Keyseren at hand vndkommer saa/
		84	Stor vrede foruist kaster hand dig paa.
142	¶ Then tighendæ steen.
143	Pylatus gaff sig sidhen ther til tom	85	Pilatus gaff sig siden til tom/	22
144	gaff offuer wor herræ then falsckæ dom	86	Gaff offuer vor Herre den falske dom/
145	synæ hænder todhæ han reenæ	87	Sine hender tode hand/ oc bød
		88	Jesum henføris til Kaarssens død.
146	Ubewaren wil ieg ther waræ met	89	Wbeuaren vil ieg der være met/	23
147	korsffæsther hannum tog i samæ stæd	90	Kaarsfester hannem paa Hoffuitpande sted/
148	i tørffuæ ey andhet meenæ
		91	De robte/ Gud lade denne Mands blod
		92	Komme offuer oss oc vore Børn imod.
149	¶ Then elløfthæ steen.
150	Pylatus lod sckriffuæ dødtzens sag	93	|76r Pilatus loed scriffue Dødsens sag/	24
151	och leggæ thet korss paa ihesu bag	94	Oc legge det Kaarss paa Jesu bag.
152	syn galghæ mathæ han bæræ
153	Huo haffuer sligt hørt huo haffuer sligt seedt	95	Huo haffuer sligt hørt/ huo haffuer sligt seet/
154	at noghen paa iordhen war swodant weedt	96	At nogen paa Jorden vaar saadant veedt.
155	gaar fram och sigher thet hæræ
156	The droghæ hannum sidhen at gadhen fram	97	De droge hannem siden at gaden fram/	25
157	at allæ sculdhæ see hanss last och sckam	98	At alle skulle see hans last oc skam.
158	godhæ qwinder fældæ for hannum taaræ	99	De gode Quinder felder for hannem taare/
		100	Hans suare pine de ynckede saare.
159	Græder for ether sielff mæden i kwnnæ see	101	Græder for eder men i kunde see/	26
160	och for ethers børns storæ nød och wee	102	Oc for eders Børns store nød oc vee/
161	som them mwnæ standhæ faaræ	103	Som eder oc dem monne stande for/
		104	Oc end snart komme skal obenbar.
162	|I3r ¶ Then tolffthæ steen.
163	The toghæ tree nagler paa eth stæd	105	De toge tre Nagler paa en sted	27
164	och fæsthæ ihesum til kaarsset met	106	Oc feste Jesum til Kaarssit met/
165	hans krop begynthæ at blødhæ
166	The saar gømdæ han: och gømer them ænd
167	thedæ them sidhen baadæ for qwinder och mænd	107	De Saar hand da fick teede hand
168	ther han stod vp aff dødhæ	108	Der hand opstod/ for Quinde oc Mand.
169	¶ Then trættendæ steen.
170	Then tiid hannum war al wærdhen i mood	109	Den tid hannem vaar all Verden imod/	28
171	han nøghen och blodug paa korsset stood	110	Hand nøgen oc blodig paa Kaarssit stod.
172	swo ynkelighæ the hannum spedhæ prim[u]m verbum
173	O himmelsckæ fader hør nw myn bøn	111	O Himmelske Fader hør nu min bøn/
174	giff them ey effther theres tyænestæ løn	112	Giff dem ey effter deris tieniste løn.
175	wilt thu mig thettæ wedhæ
176	Then røffueræ som hængdæ paa wænstræ sidhæ	113	Den Røffuer som hengde paa venstre side	29
177	han wildhæ ey effther gudz wænsckaff bidhæ	114	Hand vilde ey effter Guds venskab bide/
178	han spedhæ hannum offuer maadhæ
179	Estw gudz søn tha stig hær ned	115	Est du Guds Søn/ da stig her ned/
180	wij tørffuæ thyn guddoms naadhæ wed	116	Wi tørffue din Guddoms naade ved.
181	fran døden hielp oss baadhæ
182	Then andhen som hængdæ paa høgræ hand	117	Den anden som hengde paa høyre haand	30
183	han sagdæ: tig qwær thu wselæ mand	118	Hand sagde/ Tije quær du vsle Mand/
184	kant thu thet ey forstandhæ
185	At ieg och thu haffuæ ildæ giord	119	|76v Baade ieg oc du haffue ilde giort
186	mod gud: sidhen wij waræ føddhæ paa iord	120	Mod Gud/ siden wi vaare fødde paa Jord.
187	thi taalæ wij swodan wandhæ
188	|I3v Til gud ropthæ han i samæ tiid	121	Til Gud robte hand i samme tid/	31
189	o herræ ihesu wær mig nw bliid	122	O Herre Jesu vær mig nu blid/
190	forgiff mig synder mynæ
191	Lad mig gaa ind vti tyt righæ	123	Lad mig gaa ind vdi dit Rige/
192	for ieg kan dødhen ey nw vndwighæ	124	For ieg kand Døden ey nu vnduige.
193	ieg rædes for hælffuedes pynæ
194	For sant sagdæ ihesus sigher [i]eg tig	125	Da sagde Jesus/ J dag visselig	32
195	i paradiis sckalt thu waræ met mig	126	Skalt du i Paradiss være met mig/
196	i dag scalt thu tiid kommæ ij verbum.
197	Thyn syæl scal ey meer taalæ nød	127	Din Siel skal ey mere taale nød/
198	for kroppen lider then slemmæ død	128	Jeg lider for dig den haarde død.
199	slig æræ scal bliffuæ thyn frommæ
200	O qwindæ besee thyn kæræ søn	129	O Quinde besee din kiere Søn/	33
201	hær hængher han høgt kant thu thet sckiøn	130	Her henger hand høyt/ kant du det skøn/
202	huær mwnæ tig hannum behaghæ iij verbum.
203	Indwartes och vdhen lider han twang	131	Jnduortis oc vden lider hand tuang/
204	thi kalles thenæ fredag waræ lang	132	Thi kallis denne Fredag være lang.
205	om aared blant allæ daghæ
206	Besckodæ then klædebonæ han er i
207	som hwiltes hooss tig i maanedæ ix.
208	huar ynkælighæ mwnæ han standhæ
209	Eth ledemod er ey paa hanss krop	133	Jt Ledemod er ey paa hans krop/	34
210	fran hanss food och til hanss top	134	End fra hans fod oc til hans top/
211	som ey taal nød och wandhæ	135	Som ey taal bitter nød oc vaande.
		136	See her huor ynckelig monne hand stande.
212	Met swøber och riiss hanss hwd er flængd	137	Met suøber oc riss hans hud er flengd/	35
213	|I4r hanss krop er nw paa kaarsset hængd	138	Hans krop er nu paa Kaarssit hengd/
214	iodut offuer swodan mødhæ
215	At then som føddes aff tig swo klar	139	Det samme som føddis aff dig saa klar/
216	som solen sckyn i gemmen eth glar	140	Som Solen skinner igennem it glar.
217	scal swodan gaa til dødhæ
218	Mwnæ ieg waræ noghet mennisckæ lig	141	Monne ieg være nogit Menniske lig/	36
219	wng eller gammel: fattug eller rig	142	Vng eller gammel fattig eller rig?
220	besckodhæ mig moder kæræ
221	En orm som huær mand rædes faar	143	En Orm som huer mand reddis faar
222	lignes ieg som nw paa kaarsset staar	144	Lignis ieg/ som paa Kaarssit staar.
223	huar ynckelighæ hængher ieg hæræ
224	Mynæ senær och aadrer haffuæ racht sig wd	145	|77r Mine senner oc Aarer haffue ract sig vd/	37
225	aff mig er reffuet baadhæ kød och hwd	146	Aff mig er reffuit baade kiød oc hud/
226	slig pynæ maa ieg nw lidhæ
227	Myt blod er mig nw rwndhet fraa	147	Mit Blod er mig nu rundet fra/
228	for allæ maa ieg hær nøghen staa	148	For alle maa ieg her nøgen staa.
229	och stwnghen gemmen myn sidhæ
230	Then sorg gaar mig nw meest til meenæ	149	Den sorrig gaar mig nu mest til meen/	38
231	myn moder seer ieg hær staa alleenæ	150	Min Moder seer ieg her staa allene/
232	sorgfuld i manghæ maadhæ iiij verbum.
233	Iohannes tag hennæ forsee hennæ wæl	151	Johannes tag hende/ forsee hende vel/
234	thet biwder ieg tig paa liiff och siæl	152	J Moders sted holt hende met skel.
235	i sc[u]llæ bliffuæ samen baadhæ
236	Paa korsset taledhæ han thet fæmtæ ord	161	Paa Kaarssit talede hand det femte ord/	41
237	som han then tiid til sindhæ word	162	Som hand den tid til sinde vord/
238	|I4v at allæ mathæ thettæ høræ v verbum.
239	Mig tørsther nw saaræ aff hiarthens grwnd	163	Mig tørster nu saare aff hiertens grund/
240	swag er myn krop tør er myn mwnd	164	Suag er min krop/ tør er min mund.
241	huad kan ieg meræ gøræ
242	Ey myeen ieg wyn ey myød ey wand
243	ieg kaller them allæ baadæ qwindhæ och mand
244	som achtæ ind i myt righæ
245	Ieg beder them allæ gøræ plicht och bood
246	som mig met syndhen haffuæ waret i mood
247	fran syndhen scullæ the wighæ
248	Han mathæ wæl raabæ owiij owi	153	Hand maatte vel robe Oui oui	39
249	hely lamazabatani	154	Heli Lama Sabathanj/
250	i swodan ynckelig wandhæ vi verbum.
251	O himmelsckæ fader haffuer thu mig glømdt	155	O Himmelske Fader haffuer du mig glemt
252	myn mandoms rom hooss tig er gømdt	156	Min Siel hun vel hoss dig er giemt.
253	met tig scal ieg yw standhæ
254	O fader: hwij hører thu ey myn røst	157	O Fader hui hører du ey min røst/	40
255	i swodan nød ey giffuer mig trøst	158	J saadan nød/ oc giffuer mig trøst?
256	huart scal ieg mig nw wændhæ
257	Iodut huad wee i kroppe[n] staar	159	Jodut huad vee i Sielen staar
258	sligt angæst aldrig fran mig gaar
259	før liffuet fangher ændhæ	160	Før liffuit faar ende hun aldrig forgaar.
260	Thet er fuldkommet om mig er spaad	165	Det er fuldkommit om mig er spaad/	42
261	och sckriffthen er nw til rætthæ gaad	166	Oc scrifften er nu til rette gaaed/
262	som spaades aff langhæ tidhæ
263	|I5r At mennisckens søn sculdhæ taalæ twang	167	At Menniskens Søn skulde taale tuang/
264	och pynen sculdæ hannum wordæ lang	168	Oc pinen skulde hannem vorde lang.
265	thet sculdæ han leffuendhæ bidhæ
266	Han hængdæ strax syt hoffuet ned	173	Hand bøyede strax sit hoffuit ned/	44
267	al wærden gaff sig saaræ wed	174	All Verden gaff sig saare der ved/
268	solen lod aff at sckynæ	176	Solen mørcknit offuer Verden viid.
269	Iorden sckalff then samæ tiid	175	Jorden hun skalff den samme tid/
270	baadhæ ther och offuer wærdhen wiid
271	for ihesu død och pynæ
272	Han sagdæ fader vti thyn hand	169	Hand sagde/ Fader vdi din haand	43
273	befaller ieg nw myn mandoms and	170	Befaler ieg nu min manddoms Aand/
274	hooss tig bør hennæ at bliffuæ vij verbum.
275	Thet thu mig bøst thet haffuer ieg giord	171	|77v Det du mig bødst det haffuer ieg giord/
276	fuldkommet haffuer ieg thyn wilghæ och ord	172	Fuldkommit haffuer ieg din villie oc ord.
277	i mæden ieg war i liffuæ
278	¶ Then fiortendæ steen.
279	O mennisckæ græd for ihesu død	177	O Menniske tenck paa Jesu død/	45
280	som tig haffuer frælst aff ewig nød	178	Som dig haffuer frelst aff synd oc nød/
281	met twang och bitther pynæ
282	For adam han haffdæ ildhæ giord	179	For Adam hand haffde ilde giord/
283	i paradiis brød wor herres ord	180	J Paradiss brød vor Herris ord.
284	han bøthæ siden brødhæ synæ
285	I lymbo war han fæmtwsendæ aar
286	och møghet meeræ som sckreffuet staar
287	synæ synder sculdæ han ther bødhæ
288	Ther toldæ han wee och hælffuedes nød
289	|I5v for han wor herres budord brød
290	til gud han lod sig fødhæ
291	Och sidhen døder paa korsset stod
292	i samæ stwnd fick adam bod
293	Han tog hannum wd och fleræ met
294	som længhæ hæffdæ waret i samæ stæd
295	theres synder ther at bødhæ
		181	Jeg tacker dig Jesu for din død/	46
		182	Skil mig fra pine oc Helffuedis nød/
		183	Jeg beder dig Herre naar ieg opstaar/
		184	Giff mig den glæde der ey forgaar.
296	¶ Then fæmtendæ steen.
297	The toghæ ihesum aff korsset ned
298	och iordedæ hannum effther iødæ sed
299	maria mwnæ hooss hannum standhæ
300	Hwn græd och ropthæ iodut och wee
301	at hwn sculdæ hannum swo ynckælig see
302	som haffdæ toldt død och wandhæ
303	The lagdhæ hannum ned paa hennes sckiød
304	hennes sorg fornygedes och hennes nød
305	hwn saa hanss wunder blødhæ
306	Myn herræ: myn gud: myn kæræ søn
307	hør nw thyn kæræ moders bøn
308	mæden thu æst pynt til dødhæ
309	Hwn kysthæ hanss mwnd hanss hænder och saar
310	iodut huad angher thyn moder hwn faar
311	scal ieg tig nw vmbæræ
312	Nychodeme: iohannes och ioseph met
313	hielper nw at raadhæ i samæ stæd
314	|I6r myn søn lader hooss mig wæræ
315	Eller tagher myg leffuendes som ieg staar
316	ieg aldrig glædæ paa iordhe[n] faar
317	met hannum scullæ i mig iordhæ
318	Lader mig met hannum bliffuæ død
319	swo sckillies wij baadhæ wed wærdzens nød
320	ther til lader ether fordhæ

Litteratur

Brandt, Carl J. og Ludvig Helweg. 1846: Den Danske Psalmedigtning, bd. 1. København: C.A. Reitzel.

Hr. Michael. 1515: Expostio super rosario beatæ Mariæ virginis. Kbh.: Poul Ræff.

Molbech, Chr. 1836: Præsten i Odense Herr Michaels tre danske Riimværker fra A. 1496. København: Samfundet for den danske Literaturs Fremme.

Thomissøn, Hans. 1569: Den danske Psalmebog. København: Lor. Benedicht.