[137r]
IIII. Om Guds Ords kundskab/ oc om deris vildfarelse/ som Guds Ord oc
villie icke kiende.
O Christe huor vaar din kundskaff/
Da Paffue Syluester leffde.
Da Keyser Constantinus gaff/
hannem Rom alt vnder sit velde.
Forsant tror ieg/ haffde den Paffue
|137v dig gennem dit Naadis liuss forstaait/
hand haffde visselig/ det Verdzlige Rige/
dig da til priss forsmaait.
Haffde Gratianus dig ret kient
Der hand begynte at dicte
Den Paffuelig Lou som kaldis Decret
Rommerske hantering paahitte/
Da haffde hand vel giffuit dig den ære
Oc vnder din Lærdom bleffuit/
Met huilcken du haffde met den hellig Aands naade
Alle Christnes hierte omdreffuit.
Haffde Keyser Nero disligest
Dig kient den tid hand raadde/
Hand haffde icke myrd saa mange Christne/
Tuungit dem fra dig at gange/
Disligest andre flere/ derfor vil ieg
Min tro fra Mennisken vende/
|138rAllene Herre dine Ord ere glæden min/
De lære mig dig ret at kiende.
![[137r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/327.jpg){kind=link}
