Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

[146r]

Om Skabelsen.

I. En ny Dageuise/ om alle Creaturis Skabelse/ giort aff Doctore Petro Palladio.

Den signede dag O Skaber god/
som wi Søndagen nu kalde/
oc vaar den første dag oc roed/
til Verdsens gierninger alle/
paa den du baade Himmel oc Jord/
met |146v Liuss oc afften oc Morgne/
skabte met dit hellige Ord/
Thi hellige wi den saa gierne.
Hør du vor Bøn oc see vor graad/
Oc frels oss aff vore Synder/
Skenck oss Naade met lycke oc raad/
Oc fri oss fra vore Fiender.
Løfft vort hierte til Himmelen op/
Dit Liuss lad offuer oss skinne/
At vor Siel oc syndige Krop
J mørcke oss ey forblinde.
Den anden dag/ O Skaber bold/
Som Mandag nu monne hede/
Togst du Himmel met mact oc vold/
Oc den lodst strax vdbrede/
Vandet sette du paa sin grund
Der offuer foruden all vaade/
Det vaar dit Guddommelig fund
|147rAt det skulde Jorden ey skade.
Dit hellige Ord/ din helliger Aand
Lad være vor grund oc feste/
Forøg vor Tro met ret forstand/
Oc kierlighed til vor Neste.
Verdsens suig kast vnder vor fod/
Leed oss aff Dieffuelens snare/
Demp i oss vort Kiød oc blod/
Lad oss icke lenger vildfare.
Den Tredie dag/ O liffsens Arck/
Som wi Tissdag monne neffne/
Gaffst du Jord met Skou oc Marck
Offuer Vand sin rum oc effne/
Korn oc kierne lodst du der gro/
Met Vrter oc anden grøde/
At Mennisken skulde paa Jorden bo/
Hannem gaffst du det til føde.
Giff oss regen fra Himmelen ned
Om Vaaren baade løff oc grene/
Blomster oc fruct om Sommersens tid/
Oc Korn om Høst hin rene/
Vinter kommer met kuld oc fraast/
Met storm oc sne hin huide/
Forsee oss met klæder oc kaast/
Frels oss fra sorrig oc quide.
Den Fierde dag/ O Skabere kier/
|147vOnsdag wi neffne saa gierne/
Skabte du Soel oc Maane saa klar/
Planeter oc liuse Stierner/
Dem badst du paa Himmelen gaa
Baade nat oc dag at skinne/
Der til mercke oc tegen/ huor paa
Wi Aarsens tid kunde finde.
Retuisheds Soel oc Verdsens Liuss
Wi bede dig nu saa gierne/
Thi du est eniste klog oc viss/
Lad skinne din Morgens stierne
Vdi vort hierte/ dit hellige Ord/
At wi det onde kunde skillie
Fra det gode/ her nedre paa Jord/
Oc leffue saa effter din villie.
Den Femte dag/ O Skaber mand/
Som Taarsdags naffn monne haffue/
Fule i Sky oc Fisk i Vand/
Saa herlige skenck oc gaffue
Skabte du/ til Menniskens Mad
J vær oc Vand at flyde/
Paa det Mennisken kunde dem faa
Til Mad oc Kaast at nyde.
Giff oss Herre vor daglige brød/
Vor daglige kaast oc klæde/
Lad oss icke aff hunger dø/
|148rForsørge oss met vor føde/
Velsigne du vort Huss oc hiem/
Vore Børn oc tiund til gode/
At wi maatte forsørge dem
Giff Fule/ oc Fisk i Flode.
Den Siette dag/ O Skaber blid/
Som Fredag lader sig kalde/
Skabte du til rette tid
Diur/ Orme oc Beester alle/
Oc strax Mennisken met it Ord
Skabte du baade Mand oc Quinde/
Met Siel oc Krop aff Aand oc Jord
Met skel fornufft oc sinde.
Opret vor forkrenckte natur
Oc skenck oss Sielsens føde/
For Adams Eble vaar beeskt oc surt/
Oc dømde oss alle til døde.
Aandelig ro oc Legemlig fred
Lad oss i Verden at hende/
Ret formaal oc Christelig død
Naar dette liff haffuer ende.
Den Siste dag/ O Skaber klog/
Holde wi Løffuerdag at være/
Om den staar screffuit i Lousens bog/
Alt til din loff oc ære/
Alt paa den dag huilde du dig
|148vFor Himmel oc Jord stode rede
Huert Creatur vel skabt for sig/
Derfor wi dig tilbede.
Derfor giff oss en stadelig Tro/
At wi ret aldrig tuile
At faa den euige glæde oc ro
Met dig i Himmerig at huile/
Den euige Soel oc Sabbaths tid
Lad oss i Himmerig optende/
Giff oss siden baade glæde oc fryd
Hoss dig foruden all ende.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.