[161r]
VII. Jeg maatte vel om ieg kunde begribeetc.
Jeg maatte vel om ieg kunde begribe/
græde ret blodige taare/
For den suig som Satan monne bedriffue/
thi hand vil oss alle daare/
|161v hand er en tusind Konstermand/
huem kand sig tage til vare/
hand suermer omkring i alle Land/
det siunis mig nu ret obenbare.
Ah huor ynckelig hand monne besuige
Vore Forældre de første/
De mente de skulle bleffuit Gud lige
All Fromhed de strax monne miste/
Slig fruct aff den Gerighed kommer/
Det skulle huer mand besinde/
Endog hun siunis vel frommer/
Hun giør oss altid til Guds Fiende.
Cain Joram oc der til Abimelech
Deris brødre de monne myrde/
For intet andet end denne Verdsens dreck
|162rDe ene alting vilde styre/
Deris hoffmod oc gerighed
Gud selffuer monne storlig plaffue/
Hans gierning oc skabning dem lagde de ned
Thi tog hand fra dem sin naade oc gaffue.
Om aandelig hunger i Fordom tid
Amos Guds Prophete spaade/
Den vaar allerstørste i Paffuedommens ijd
Til Menniskers store skade/
Men nu den hunger er vel stild
Oc ved Guds ords liuss lagd øde/
Ny lære huer følger aff egen vild
Oc kedis nu fast ved Guds ords føde.
Blodige synder nu mange betee/
End vil de gode Christne være/
Guds bud trusel oc straff de holde for spee/
Hans naffn de storlig vanære.
Ret ingen Synd opneffnis kand
Som er imod Gud oc vor Neste/
At den io brugis aff Quinde oc Mand
Gud til stor spot oc Dieffuelen til bæste.
Vold had affuind mandrab stor trette oc kiff
Wkyskheds skam offuer all maade
Drick dobbel styld roff wret paa gods oc Viff
Den slemme Aagers onde Baade
Løgn oc bagtale/ vidne met suig
|162vNu brugis foruden all ende/
Paa disse tegn kunde wi merckelig
Dieffuelens Børn her iblant oss kiende.
Saa tilige Satans konst kuldstødis
En anden saa snart hand finder/
Met huilcken hans rige kand bødis
Der met hand mangen mand vinder.
Thi skulle wi met angerfuld Mod
Vor synd begræde oc fortryde/
Tro at Christus oss frelste met sit Blod/
Saa skulle wi Guds retfærdighed nyde.
![[161r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/375.jpg){kind=link}
