Den danske Psalmebog

J Jesu naffn begynde wi/

det beste det wi kunde/

Alt om Guds Ord da siunge |164v wi/

hører til i Quinder oc i Mend/

huor mand skal Salighed finde.

Troen det giør/ ieg siger eder sant/

Ved hende faa wi den hellig Aand/

Til Guds ord at anamme/

Saa lærer oss den ædele Scrifft/

Mand kand ey andet finde.

Johannis i det tredie skulle i forstaa

Scriffuis/ at Gud elskte Verden saa

Sin Søn for hende vilde giffue/

Huo som tror paa Jesum Christ/

Hand skal met hannem salig bliffue.

Til de Romere i det tredie hører meer/

Jngen bliffuer salig for Louens gierninger skeer/

Men Synden wi ved hende kiende/

Met Troen komme wi til det foriette Land/

Som Paulus oss beuise kand.

Guds retuished oss kommer ved Jesum Christ/

Salig er den som det tror vist/

Sig gantske der paa forlader/

|165rFordi hans Synder beteckis da/

Ey regnis helder de ere store eller smaa.

Christ er død for vor ondskab oc Synd/

Hoss Gud vor naade er hand oc miskund/

Vaare hand icke Menniske bleffuen/

Da haffde wi alle værit fortabede/

Oc til euig tid fordærffuede.

Abraham giorde Gud tilbørlig ære/

Der hand trode Guds ord sande at være/

Til de Romere i det fierde

Haffuer Troen hannem retuished tillagt/

Oss til en euig lære.

At wi tro paa Christ Guds gierning monne være/

Johannis vdi det siette/

Hand er oss fød oc giffuen gantske/

Kom aff en Jomfru reen oc klar/

Som i Mands være aldrig fands.

Om du haffuer en ret Christelig tro/

Saa beuiss du dig en tienere tro

J kierligheds gierning imod din Neste/

Alt saa som Gud haffuer dig beuist/

Mod onde oc gode Menniske.

Nu hører huad Gud ved Mosen haffuer budit/

Er nogen Arm i eders Land/

Da lad hannem op din Miskunds haand/

Hans nød oc modgang lad være din/

|165vBeuiss paa hannem Christen tro siden.

Rober nogen i Himmelen til mig/

Til Synd da skal det leggis dig/

Fra Aager skalt du dig vocte/

Gud vil det haffue at saa skal skee/

Ellers bliffuer du fattig i euig vee.

J det femte Matthei læse wi saa/

Oss biudis om wi det ret ville forstaa/

Vil nogen aff dig borge/

Da giff hannem frist/ vaare det end vist/

Hand monne din fiende være.

De Aandelige Fattige hør Himmerig til/

Det skalt du vide til visse/

Din Penning giff ey for Afflad eller Messe/

Men huad Gud giffuer dig til bæste/

Der aff deel met din fattige Neste.

Hør til i Mend vnge oc gamle/

Gud skulle i stedse for øyen haffue/

Hans Budord altid for dem vende/

Lærer Hustruer Piger oc Drenge/

Eders Børn oc Suenne foruden ende.

Du staar eller gaar i By eller Marck/

Som Gud ved Mosen haffuer sagt/

Hans gunst oc naade betracte

Dig haffuer beuist ved Jesum Christ/

Louen fuldkom for alle.

|166rEn anden ting ieg dig sige vil/

Guds Ridder om du vilt være/

Spot/ Spee/ Skam/ nød skalt du bære

Met Christo din Herre oc Høffuitzmand/

Om du vilt hoss Fennicken være.

Dine Vaaben skulle være altid paa dig/

Saa monne oss Paulus lære/

Skiold Hielm/ Pantzer skulle nu verge dig/

Der til it Suerd/ Guds ord det er/

Thi Satan din grumme Fiende er.

At være Christi Ridder forsage det ey/

J pine/ drøffuelse/ oc all din Vey/

Hoss dig iette hand at være/

Til hannem din lijd set/ haab oc trøst/

Saa finder du hannem din Jesum vist.

Hand haffuer offueruundit synd Helffuede oc nød/

Oc frelst oss fra den euige Død/

Oss alle til glæde oc fromme/

Hans Børn de hadis oc fortryckis her/

Før de til Himmerig komme.

Nu lader oss bliffue i dette Mod/

Christ Herre vor Gud falde wi til fod/

Som alles vor trøstere monne være/

Aff alt ont haffuer hand oss løst/

Hand er vor trøst oc ære.

Deel met oss dit daglige Brød/

|166vSpiss oss met dit Ord oc naade/

At kiende Surdeyen oc raadit Brød/

Lære oss det vel/ det fordærffuer vor Siel/

Jeg meen all Menniskens lære.

Gud Fader være loff i det Høyeste/

Der til hans Søn oc Christe/

Met dem lige den hellig Aand/

Loff priss oc ære i alle Land/

Er vor begæring alle mand.

Danske reformationssalmer

Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

IX. J Jesu naffn begynde wietc.