Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

[223r]

X. Den XXXVII. Psalme/ Noli æmulari in malignantibus.

Denne Psalme trøster ocsaa Guds børn/ at de icke skulle forargis paa de wgudeligis traadzighed oc fremgang her i Verden. Oc lærer/

  • 1. huorledis Guds børn skulle leffue/ oc skicke sig saa lenge de wgudeligis ondskab varer.
  • 2. huorledis det gaar de fromme oc Gudfryctige endeligen.
  • 3. huorledis det gaar de wgudelige endeligen.
  • 4. oc huor for.
M. D. lxix.

Fortørnis icke naar du end seer
de onde at være mange.
naar du end seer Misdedere fleer/
vær icke hadske oc bange.
Endog de blinde gaa i stor synd/
met slem ondskab/ vden all |223v straff/
stor fremgang der til haffue/
oc Rigdoms herlige gaffue.
De skulle vden all tuil fuld snart
Som gress oc vrter grøne
Affhuggis/ oc visne met en fart
Met alle deris blomster skøne.
Forgengeligt oc forfengeligt
Er alt det gode som de paa trode/
Saa snart endis deris velde/
Synden skulle de vndgielde.
Til Herren set dit haab oc tro/
Forsømme ey gaat at giøre:
Vdi dit land du bliff oc bo/
Lad troens trøst dig røre/
Du skalt dig nære met Gud oc ære.
Haff all din lyst til Gud/ som vist
Din Hiertens bøn vil høre/
Oc din sag vel vdføre.
Befal Herren dine veye oc Sag/
Dit haab du til hannem sette:
|224rSaa skal hand føret saa vel i lag/
Som hand i sit ord iette.
Hand skal lade skee/ at huer kand see
Din retuiss sag/ lige som middag
Skinne/ oc som Liusit klare.
Saa kant du dig forsuare.
Naar Gud dig nogit Kaarss paafør/
Taalmodig vær du oc stille:
Oc vær til freds som hand det giør
Effter sin hellige villie.
Holt op aff vrede oc bitterhed/
De ondis lycke ey til mistyck
Tag/ at du oc giør ilde.
Guds gunst monne du saa spilde.
Opryckis slet skulle alle de
Som synd oc Ondskab bedriffue:
Men de som effter Herren see
Skulle vist i Landit bliffue.
De Ondis fald snart komme skal/
De gode bestaa/ oc nocksom faa
Aff Guds gode laan oc gaffue/
Oc fredsens lyst de haffue.
De onde sig bruge met spot oc spee
Oc trusel imod de Fromme/
Met Suerd oc Bue de lade sig see/
Guds Folck ville de omkomme. |224v
Gud der at leer/ thi hand vel seer
Den straff saa haard/ dem snart offuergaar/
Buen skal dem brydis i hænde/
Suerdit i deris hierte vende.
Det lille som den Retuise monne faa
Aff Guds milde haand oc naade
Er bedre/ end alt det være maa
Som den Wgudelig kand baade/
End Huse fulde met gods oc Guld.
Thi Gud monne selff velsigne vel
Alt huad hand sine Børn giffuer/
Saa det dem gaffnligt bliffuer.
De ondis arm sønderbryder Gud/
Deris synd det dem monne volde:
Oc styrcker de Fromme/ som hans Bud
Aff hiertit gierne holde.
Deris nødtørfftighed oc dage hand veed/
Naar hand dem vil sin trøst sende til/
Den arff som hand dem giffuer
Euindelig vist bliffuer.
De beskemmis ey i Siugdoms tid
Ey helder i Feyde oc trette/
J dyre tid er Gud dem saa blid
At hand dem selffuer metter.
De Ondis lyst forgange skal vist/
De skulle vel kort/ som Røg suinde bort/
|225rOc en snar ende tage
Paa alle deris gode dage.
Den onde borger aff en falsk grund
At betale hand ey tencker/
Den fromme er barmhiertig oc rund
Hand laaner gierne oc skencker.
De fromme aff Gud velsignelse god
De onde vist faa forbandelse haard/
De gode skulle Landit arffue/
De onde vil Gud fordærffue.
Den godis leffnit vey oc stij
Styrer Gud met sin naade/
At hand til gaffns kand vandre fri/
Oc frelsis fra all vaade.
Om hand met hast/ i syndsens last
Falder/ eller oc i Kaarsens Aag/
Hand skal dog icke forsmecte/
Sin haand vil Gud hannem recke.
Fra barndom indtil Alder min
Jeg icke forfare kunde/
Den Retfærdig aff Skaber sin
Forlat være nogenlunde/
Eller at hans Sæd/ paa nogen stæd/
Aff hungers nød/ gick effter sit brød.
Gud vil sine Børn vel føde/
De bliffue aff hunger ey døde.
|225vDen retuise mildelig hielper i nød/
Hans børn velsignelse fange.
Giør du oc gaat/ som Gud dig bød/
Fra det onde skalt du gange.
Saa skal Gud dig/ ret visselig/
Til liff oc Siel forsørge vel/
Der til dine Børn husuale/
Som sig ville hannem befale.
Thi Herren elsker ret oc skel/
Sine helgen hand ey forlader/
Men altid dem beuarer vel.
De Ondis Sæd hand skader/
Saa at den skal opryckis all.
De Retuise Landet arffue met ret/
Til euig tid der bliffue/
Met lyst oc fryd der leffue.
Den frommis mund til visshed er/
Hans tunge om Rætten taler/
Guds ord hand i sit hierte bær/
Som Gud oss det befaler.
Menniskens tant hand der iblant
Ey haffue vil/ men seer vel til
At hand ey skal til side
Met sin bekiendelse glide.
Den Onde paa den Fromme seer/
Oc vilde hans blod vdøse:
|226rMen Herren hannem sin naade beteer/
Oc fra hans hænder forløser.
Bliffuer hand skønt wrettelig dømt
For ketters ord/ eller oprør stor/
Gud hannem dog retuiss kiender/
Oc salighed hannem tiluender.
Bie Herren/ hans vey holt offuer alt/
Hand dig da vist ophøyer/
At du bestandig bliffue skalt/
Megit gaat hand dig tilføyer.
Du skalt oc lee/ naar du monne see
Den wferd suar/ de Onde faar/
Den de nu ey kunde tencke/
Som Guds vrede vil dem skencke.
Jeg saa en stolt wgudelig mand
Veldig met gaffuer skøne/
Mectig oc vel vdbred vaar hand
Som Lauerber træ hin grøne/
Jeg saa mig om der ieg did kom/
Huor monne hand være/ der stod nu here?
Jngen mig det sige kunde/
Jngen stæd da bleff hand funden.
Fryct Gud/ oc giør retfærdighed/
Saa skalt du faa at finde
At dig her giffuis en euig fred/
Du skalt det nu besinde.
|226vDe Ondis ende skal være dig kient/
Til Helffuedis glød oc euig død
Skulle de allesammen komme/
De her foracte Guds domme.
Gud er de Frommis frelser god
Oc styrcke i nødsens tide/
Hand skal dem hielpe oc giffue mod
J all modgang oc quide.
Fuldkommelig oc euindelig
Dem frier hand vist/ fra de Ondis list/
Thi de paa hannem sig trøste/
Hand er den dem forløste.
Loff ære oc tack i alle Land
Ske dig Gud Fader kiere/
Met din Søn oc den hellig Aand/
Det wi aff hiertit begære/
At du saa vel/ til liff oc Siel
Oss haffuer forløst/ oc giffuer trøst.
Lad intet oss her fordærffue/
Lad oss vist Himmerig arffue.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.