[235r]
XVI. Trøst i liffs fare/ oc sorrig for dette liffs næring.
Mit hierte hui gremmer du dig/
bedrøffuer dig saa sørgelig/
for Verdsens timelig gods/
din trøst set til din Herre Gud/
Der alting skabte met sit bud.
|235vHand vil eller kand dig ey forlade/
Hand veed din trang din nød oc skade/
Hans er Himmel oc Jord.
Min Fader oc min Herre sød/
Som staar mig bi i all min nød.
Du est min Gud oc Fader sand/
Dit Barn du ey forlade kand/
Dit hierte er Faderligt.
Jeg er en Jordklimp met stor brøst/
Paa Jorden veed ieg ingen trøst.
Den Rige paa sit gods trøster sig/
Men ieg fortrøster mig paa dig/
Er ieg end her foract/
Saa veed ieg vel oc visselig tror/
At dine tienere din hielp faar.
Helia sige huo fødde dig/
Der Regnen forholtis vnderlig
J den suare dyre tid?
J Zidons Land en Encke rund/
Til den Gud sende dig samme stund.
Oc at du ey skulde lide nød/
Der du drogst did som Gud dig bød/
Oc hans befalning giorde:
Dig førde Raffne kiød oc brød/
Aarle oc silde til din føde.
Du soffst vnder it Enebær træ/
|236rDer Engelen kom/ oc loed sig see/
Hand førde dig Vand oc Brød.
Du gickst der effter en vey saa lang/
Til Horebs bierg vden hungers trang.
Joseph bleff til Egypten sold/
Oc der i Fengsel kast met vold/
For sin Gudfryctighed/
Men Gud hialp hannem til Herre naffn/
Hans venner til stor ære oc gaffn.
Gud haffde Daniel ey forgæt/
Der hand blant Løuerne vaar nedset/
Sin Engel sende hand did/
Hand hannem Mad da føre loed/
Ved Abacuc sin tienere god.
Den trofaste Gud ey glemme vild/
De tre Mend som vaare kaste i Jld/
Sin Engel sende hand did/
Loed dem beuare for Jldens glød/
Oc hialp dem saa aff all deris nød.
Jonas kunde Guds hielp ocsaa faa/
Der hand i Hualfiskens bug laa/
Tre dage oc nætter tre:
Gud met sit Ord det visslige giør/
At Fisken hannem paa landet før.
O Gud du est end nu saa rig/
Som du haffuer værit euindelig/
|236vTil dig staar all mit haab.
Min Siel beuar/ oc giør hende rig/
Saa haffuer ieg nock euindelig.
Den timelig ære vil ieg ombære/
Den euig lad mig visse være/
Den du forhuærffuit mig/
Alt ved din bitter haarde Død/
Det beder ieg dig O Herre sød.
Alt det denne Verden er aff fuld/
Det være sig Penning Sølff eller Guld/
Rigdom oc timelig gods.
En liden stund det bliffuer ved/
Oc hielper ey til Salighed.
Jeg tacker dig Christ O Guds Søn/
At du gaffst mig denne kundskab skøn/
Ved dit Guddommeligt Ord/
Forlen mig oc bistandighed/
Min arme Siel til Salighed.
Loff ære oc priss skee dig allestund/
For dine velgierning mangelund.
Jeg beder dig inderlig/
Lad oss ey fra dit Ansict blid/
Forskiudis bort til euig tid.
![[235r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/523.jpg){kind=link}
