[241v]
XIX. Maa ieg wlycken ey kunde modstaaetc.
MAa ieg wlycken ey kunde modstaa/
men wtack faa
aff Verden for min tro
|242r alle dage/
Dog veed ieg vist/ det er min konst/
Guds hyllist oc gunst
kand mig fra alt ont vddrage/
Gud er ey langt bort/ en tid saa kort/
hand skiuler sig/ at myrde visselig/
dem hans Ord fra mig tage.
RIctig vil ieg nu føre min sag/
Der ieg er suag
Gud lader mig fryct befinde.
Jeg veed at ingen velde bliffuer ved mact/
Met all sin krafft
Det timelig maa alt forsuinde.
Det euige gode/ giffuer mig it mod/
Der bliffuer ieg hoss/ voffuer liff oc gods/
Gud hielpe mig offuer at vinde.
Alting til en tid/ it Ordspraack er/
O Christ Herre kier/
Du bliff hoss mig indtil enden.
Oc see nu til bedrøffuelsen min/
Lige som den vaar din/
|242vSom mig kommer offte til hænde.
Skal ieg end lide i denne tid/
Verden bruger sin vold/ Gud er dog mit skiold
Sin trøst vil hand mig tilsende.