[212v]
III. Den XII. Psalme/ Saluum me fac Domine
etc.
Denne Psalme er it Klagemaal om Antichristens oc alle Ketters vold oc Løgn
mod Guds Ord. Oc en trøst om Euangelij fremgang. D. Morten Luther.
O Gud aff Himmelen see her til/
oc lad dig det forbarme/
Gantske faa da ere dine tienere til/
besuigne ere wi arme/
Dine ord vil
|213r mand ey giffue mact/
oc Troen er skøt gantske forlagt/
hoss alle Menniskens Sønner.
De lære idel falsk oc suig/
Huad deris Vissdom paafinder:
Deris hierte er icke samdrectelig
Til Guds ord at forkynde.
Den ene vil dette/ den anden vil det/
Bedrage oss met Menniskens sæt/
Oc siunis dog hellig vduortis.
Gud vil den Scrifft met roden oprycke/
Som falsk hellighed oss lærer:
Der til deris Tunge stolt obenbare
Taler stort/ wi ville oss verge/
Wi haffue Ræt oc mact i haand/
Huad wi bescriffue det skal gaa frem.
Huem er den der oss vil straffe?
|213vDerfor taler Gud/ Jeg vil opsee/
De arme leggis fast øde:
Deris suck oc sorrig de mig betee/
Jeg vil deris kæremaal høre.
Mine salige Ord de skulle nu frem/
Begærlig de anamme dem/
Paa dem de arme sig trøste.
Mand prøffuer Sølff met Jlden vel/
Saa vorder det klart befundet:
Paa Guds ord mand vel vocte skal
Disligest i alle stunde.
Det vil met Kaarssit beskermis bæst/
Saa lærer oss den hellige Lest/
Dets krafft lucter i alle Lande.
O milde Gud beuare dine ord
Fra alle falske Lærer/
At alle wi her sammen bo
Du vilt vor beskermer være.
De Guds forgangne monne du her finde/
Dit folck acte de nu offuer at vinde.
O Gud forbiud dem det/ Amen.
Ære være dig Fader euindelig/
Oc Christ din Søn vor Herre/
Der til vor trøster den hellig Aand/
Aff hiertet wi det begære.
Giff oss din naade/ oc styrck vor tro/
|214rAt wi tilsammen met kierlighed bo/
J it sind effter din villie.