[214r]
IIII. Den samme XII. Psalme/ anderledis. Vnder de Noder/ som/ O Jesu
Christ som mandom tog/ siungis met.
O HERRE Gud aff Himmerig
Wi maa det alle klage/
At Verden er wlydig dig/
Det see wi alle dage.
Dine Ord forsmaass/ det er diss værr/
At ingen haffuer sandhed kier/
Løgn haffuer macten fangit.
Nu lærer huer sin egen dict/
Som Gud kalder Menniskens paafund:
Det sandhed er holder mand falskhed ligt/
Dog det aff Gud haffuer sin grund.
Det seer mand vel for øyen her/
Den farlige tid nu kommen er
Som Apostle oc Christus om tale.
Guds tieniste er vent til skrømterij/
Synd er i hiertet inde/
For Gud er det it Geckerij/
Det faa wi sielffue at finde.
|214vMand skal det giøre som Gud oss bød/
Hielpe vor Neste i all sin nød/
Kierlighed fuldkommer Lowen.
Men nu er dette oss omuent
Met Dieffuelens list oc lære/
Thi Guds ord haffue wi icke kient
Som rette veyen ere.
Thi er det sant i Scrifften staar/
Wi vaare alle som de Faar
Der ingen Hyrde haffue.
Wi haffue lenge farit vild/
Thi ingen haffuer oss voctit/
Oc Dieffuelen gaff der raadene til
At Guds ord bleffue foractit/
Den for oss gick vaar blind som wi/
Oc kunde ey see den vilde stj/
Derfor da maatte wi falde.
Men tack være dig nu Jesu Christ
Som lodst dig det forbarme/
At Dieffuelen sueg oss met sin list/
Wi vaare nu fanger arme.
Nu lader du oss faa dine Ord/
Met dem ret fri ere wi nu giord
Aff Dieffuelens falske lære.
![[214r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/481.jpg){kind=link}
