[217r]
VII. Den XLVI. Psalme/ Deus noster refugium et virtus
etc. D. Morten Luther.
Denne Psalme/ som trøstelig taler om den hellige Kirckis oc Guds ords
beskermelse/ lod salige D. Morten Luther vdgaa i sanguise/ Anno Domini/
1530. Alle fattige bedrøffuede Christne til |217v trøst
oc husualelse. Thi at den tid Keyser Karl den Femte vaar Kronet vdi Bononia
aff Paffue Clemens den siuffuende/ oc holt samme Aar almindelig
Herredage til Augsburg/ mest om Religionens sager/ befryctede huer mand sig
for en gruelig offueruold oc forfølgelse for Guds ords skyld.
Vor Gud hand er saa fast en borg/
hand er vor skiold oc verie/
Hand hielper oss aff nød oc sorg/
der oss vil her besnerie/
Dieffuelen vor gamle Fiend/
vil oss offueruinde/
stor mact oc argelist/
bruger hand mod oss vist/
paa Jorden er ey hans lige.
|218rVor egen mact er intet verd
Wi ere snart offueruunden/
Der strider for oss en veldige Herre
Alting maa for hannem bugne/
Spør du huo hand er/
Christus hand heder/
En Herre offuer alle Herrer/
Oc ey ere Frelsere flere/
Marcken vil hand beholde.
Det all Verden fuld aff Dieffle vaar/
Oc vilde oss slet opsluge:
Dem frycte wi icke ved it haar/
Thi Gud kand dem det forbiude.
Er Verdsens Første vred/
Vil oss sencke ned/
Hand kand dog intet/
Christus haffuer hannem fangit/
Jt Guds ord kand hannem binde.
Det samme ord de lade vel staa/
Oc der til wtack haffue.
Thi Gud vil selffuer hoss oss gaa
Alt met sin Aand oc naade/
Tage de bort vort liff/
Gods/ ære/ Børn oc Viff/
Wi passe ey der paa/
|218vDe kunde ey mere faa/
Guds rige wi dog beholde.