[256r]
IX. Den XIII. Psalme/ Vsquequo Domine obliuisceris
mei, Siungis lige som/ Jeg raaber til dig O
Herre Christ. M. D. lxvj.
O Gud/ huor lenge glemmer du
Mig/ i min store ælende?
O Gud/ huor lenge skiulis nu
Dit Ansict du bortuende?
Jeg beder dig/ O Herre sød/
Du vilt mig ihukomme/
Mig til fromme/
|256vHielp mig aff all min nød/
Bortuend din vredis Domme.
Huor lenge skal ieg sørge saa/
Oc være i hiertet bange?
Huor lenge skal min Fiende staa/
Lige som hand vilde mig fange?
Mine egne raad bedrøffue mig/
Du kant mig ene bæst raade/
Mig til bade/
Forstør min Fiendis suig/
At hans raad mig ey skader.
See dog til mig Herre min Gud/
Lad mig ret see din Naade/
Hør du min bøn/ oc frelss mig vd
Fra alskens sorrig oc vaade.
Mine øyen giff det sande Liuss/
At mistrøst mig ey døder:
Jeg dig beder/
Styrck mig i Liffsens huss/
Til vise Raad oc glæde.
At min Fiende ey sig rose kand
At hand mig offueruinder/
Oc at de som giøre mig modstand
Mig icke fange oc binde.
Lad dem ey faa den glæde saa stor/
At de kunde traatzelig sige
Styr Dieffuelens grumme mord/
Lad hans børn fra mig vige.
Herre paa din Barmhiertighed
Vil ieg mig visselig trøste/
Mit hierte fryder sig aff glæde/
At du selff mig forløste/
Oc gierne hielper allestund:
Derfor saa vil ieg siunge
Met min tunge
Dit loff/ aff hiertens grund/
Giør saa i gamle oc vnge.
Den Herre Gud aff Himmerig
Bør oss at ære oc prise/
Fader Søn hellig Aand til lige/
Som oss alt gaat beuiser:
Hans godhed oc Barmhiertighed
(Som hand oss ælende
Vilde tilsende)
Hans hielp oc Salighed
Loffue wi vden all ende.