[264r]
XIIII. En Bøn at siunge oc bede vdi Pestilentze tid. Aff den XCI. Psalme/
Qui habitat etc. M.
D. lxix.
O Herre Gud i høyeste thron/
offuer
|264v oss vilt du dig forbarme/
Oc for din allerkieriste Søn/
fortrøste oc hielpe oss arme/
din mact er stor/ din hielp er rig/
gode raad hoss dig allene findis/
wi arme Syndere bede dig/
stil denne nød nu optendis.
Hielp oss fra Jegerens snarer all/
Fra Dieffuelens gloende Pile oc list/
Den skadelig Pestilentzis qual
Affuend/ du est vor Frelser vist.
Som kyllinge smaa du vel beuar
Met dine vinger oss fra skade/
Vær du vort skiold imod all fare/
O Herre du oss icke forlade.
O Herre vær min Beskermer sand
Lad mig for Nattens fryct ey grue/
|265r(At ingen skreckelsse mig fange kand)
Eller for de Pile om dagen flue.
Den Pestilentz som vdi løndom
Oc vdi Mørcket sig fremsniger
Vend fra mig/ oc saa den siugdom
Som om middagen besuiger.
Din vrede er stor oc dræber fast/
At megit Folck falder hastelig/
Som græss affhuggis met stor hast
Fortørris oc visner snarlig.
Straff oss dog icke i din grumhed/
Din godhed lad iblant oss kiendis/
Spar oss aff din miskundelighed/
J straffen lad din naade findis.
Paa dit sande Ord wi trøstige staa/
Oc der til oss vist forlade/
At wi ere som dine Børn saa smaa/
Oc du vilt være vor Fader.
Thi er til dig all vor Tillid/
Du est all vor Tilfluct O Herre/
Til dig robe wi i Nødsens tid/
Lad intet ont oss forfære.
Lad intet ont oss vederfare/
Lad ingen plage hoss oss være/
Befal ocsaa dine Engel skare/
At de skulle oss altid bære
|265vPaa hænder sine/ oc vel beuare/
Naar wi i vore veye leffue/
Oc fri oss fra all fald oc fare.
J Guds kald wi saa trygge bliffue.
Wi haffue dig kier aff hiertens grund/
Wi haffue stor lyst til dit gode:
Wi raabe til dig i denne stund/
Bønhør oc hielp oss fra vaade.
Ver hoss oss/ dit Ansict tiluend/
Fra dødsens nød du oss vdføre/
Din trøst oc beskermelse oss send
Til ære vilt du oss giøre.
Din naade oc salighed der til
Wi bede du vilt oss vise.
Met it langt Liff du mætte oss vel/
At wi dig da kunde prise.
Vor Siel anam vdi din haand
Naar wi skillies fra dette ælende/
Det bede wi baade Quinde oc Mand/
Du oss den euig glæde sende.
![[264r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/581.jpg){kind=link}
