Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

[274r]

XXII. Konning Christians den tredies/ Konnings vdi Danmarck Norge etc.vise.

|274vCHRISte vdi naadsens throne/
wi bede du vilt oss alle skone/
Wi som met hiertet flyer til dig/
at wi maatte faa miskund i tilbørlig tid/
vnd oss at komme i den ro/
som er i en sand tro/
oc at fly all vantrois lyde/
giff oss fred at nyde/
først mellem dig oc Gud oc oss selff/
giør oss visse at wi staa vel/
At du |275r est oss mild til liff oc Siel/
saa ere wi visselig vden all fare.
TIl fristelse wi offte føris/
Oc bliffue wuisse om wi bønhøris:
Der for wi dig vel bede maa/
At du lader oss dit Euangelium faa.
Vden det wi ey vide kand
Om du oss nogit gaat and/
Wi haffue slet intet gaat forskylt/
Vden hues du giffue vilt.
J fristelse som oss monne paakomme
Giør oss fuldkommelig fromme/
At fristelse støder oss ey om/
Som oss monne offte offuerfalde.
ANdre trøste sig paa egen mact/
Men i dig Christo haffue wi all vor krafft.
Du komst til Discipler dine/
At trøste dem i deris sorrig oc pine/
Du deelte met dem den euig fred.
|275vO Herre giff oss den met/
Lad oss aldrig komme i den trang/
J Liffuit eller Dødsens tuang/
At wi dig nogen tid gaa forbi:
Thi wi vide oss icke fri
For Legemlig eller Aandelig kri/
Vort leffnit er ey anderleds i denne Verden.
KONGers hierter ere i din haand/
Giff dem Christelig at regere stæder oc Land:
Tag fra dem all kiff oc trætte/
At huer giør hin anden huad dem bør met rette.
Holt dem i din behagelighed/
Giør mellem dem en god Fred:
At deris Almue kand leffue met ro/
Oc vdi en sand tro
Dig dyrcke i Aanden oc sandhed/
Det er det bæste der ieg veed/
Vnd oss Herre det wi haffue ombedit/
Dit egit naffn til loff priss oc ære.
TIL alt gaat giør oss bequemme/
Dit ord du oss haffuer send vnd oss at gemme.
Lad komme til oss dit Rige/
Vort leffnit oc dit ord at bliffue lige.
Det kunde oss lidet gaffnligt være
At wi dine ord lære/
Oc wi skulle dem strax igen forkaste:
|276rDet vaar oss meer til brast/
End wi haffde aldrig faait dem at høre/
Vnd oss der effter at giøre:
At alle Menniske kunde det see oc spørie/
Oc der aff prise dig gud vor himmelske fader.
DANiel oc alle Propheter
De trode fuldkommelig det du dem iette/
Som vaar at din Søn skulle komme/
Borttage deris synd oc giøre dem fromme/
De nydte det at/ de trode dig vel.
Wi faa oc det samme skel/
Om wi forlade oss ret paa hannem
Som er nu kommen frem/
At giøre dem salig baade en oc huer/
De som førre vaare oc nu ere/
Dem er hand bleffuen alle en Frelsere kier/
Forhuærffuit euig liff oc glæde.
MARCK skoff/ vand/ himmel oc jorden all
Huer giør befalning din vdi sit kald:
Vden wi arme Menniske/
Wi ere dig allermest til fortørnelse.
Dog ingen Creatur er til
Som du haffuer giort bedre skel/
End mod oss/ kunde wi der skønne paa/
Lad oss din naade faa/
|276vAt bedre huad wi haffue faret vild:
Vnd huer aff oss at bliffue snild/
Giør oss Herre til gode/ oc vær oss mild/
Bønhør oss kiere Fader/ Amen.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.